Solceller på naturskønne, kystnære arealer - NEJ TAK

Kontakt forfatteren af dette andragende

VVM redegørelsen er færdig

2020-05-14 04:32:58

Kære modstander af solcelleparken på Samsø

 

I sidste uge meldte borgmester Marcel Meier ud, at kommunen havde modtaget VVM redegørelsen fra NRGI vedrørende solcelleparken ved Bisgaard, Vadstrup, Østerby og Onsbjerg. Det blev samtidig meldt ud, at indtil Corona muliggør det lovpligtige borgermøde forud for en eventuel godkendelse i KB af byggeriet, vil processen være udsat.

Det giver mulighed for at vi i mellemtiden kan få skabt fornyet synlighed omkring solcelleparkens konsekvenser og uhensigtsmæssige placering.

Jeg og andre har søgt aktindsigt i VVM redegørelsen. Formålet med aktindsigten er for det første at få et indblik i hvilke udfordringer VVM belyser og hvilke den IKKE gør, og på den måde være forberedt optimalt forud for borgermødet. For det andet er formålet også at synliggøre overfor Samsø kommune og KB, at der er en stor interesse i solcelleparken og dermed i procedurer og processen.

Jeg vil derfor opfordre dig, om at søge aktindsigt - for at sende et signal om, hvor mange der egentlig bekymrer sig om Samsø og den mulige solcellepark.

For at gøre det så nem for dig som muligt indsætter jeg herunder den mail, du kan sende sin anmodning om aktindsigt til og samtidig en kort tekst, der kan sættes ind. 

Ansøgningerne om aktindsigt skal også registreres og dermed bliver det meget synligt for KB, hvor mange der egentlig har en interesse på området.

Send anmodingen om aktindsigt til: 

Bertel Meilvang: Email: aubme@samsoe.dk

Du kan skrive følgende i mailen: 

Som følge af oplysningen om, at der nu foreligger en VVM søger jeg aktindsigt i projektet omkring den foreslåede solcellepark ved Bisgaard/Østerby/Vadstrup. Jeg ønsker indsigt i den modtagne VVM, i korrespondancen i forhold til NRGIs rolle i forhold til parken,  og samtlige registrerede akter vedrørende solcelleparken.

 

Du skal have svar og modtage akterne i sagen inden 7 hverdage gældende fra dagen efter anmodningen er modtaget, jvf. offentlighedsloven, eller et begrundet afslag, som kan indklages.

Det er vigtig for mig at understrege at det ikke handler om at genere kommune og forvaltning, men om at tydeliggøre interessen for solcelleparken i forhold til KB medlemmerne.

Jeg håber at du vil overveje at skrive et læserbrev til Samsø Posten eller et brev direkte til forvaltning/kommunal bestyrelse vedrørende din bekymring.

Hvis du vil skrive et læserbrev til Samsø Posten skal du sende brevet til følgende mail: avis@samsoposten.dk

Jeg hjælper meget gerne med udfærdigelse af læserbreve, feedback på disse eller hjælp til at få afsendt indsigelser. Du kan skrive direkte til mig på hepr@eaaa.dk.

En eventuel godkendelse af solcelleparken er rykket nærmere og det er nu det sidste slag skal slås - det er vigtigt at ytre sig, og det er vigtigt at være saglig og konkret i sin bekymring, og hvis du sidder inde med særlig viden om drift af solcelleparker, udfordringer med dyreliv, opgravning/planering af området i forbindelse med maksimal udnyttelse af arealet eller andet, der kan bidrage, så må du meget gerne kontakte mig så vi sammen kan få bragt den viden i spil.

Endnu en gang tak for din støtte til underskriftsindsamlingen - vi håber alle, at solcelleparken ikke bliver til noget, men det er vigtigt at holde dampen oppe her i slutfasen.

Rigtig god dag til dig.

 

Bedste hilsner 

Heidi

 

 

 

 


Heidi Printzen

Modstand mod solcelleparken - og NRGI s engagement i den endnu ikke godkendte park

2020-02-17 08:28:32

Kære modstander mod solcelleparken på Samsø, 

 

Som du ved, er der fortsat planer om at anlægge en solcellepark ved Bisgaard, Onsbjerg og Vadstrup.

d.20 december blev en pressemeddelelse sendt ud, omkring den fremtidige drift af Solcelleparken - endnu før der er blevet udarbejdet og fremlagt en VVM undersøgelse.

Af meddelelsen fremgik det, at NRGI nu vil forsætte udviklingen af parken og drive denne, når den er en realitet.

Heldigvis har man frit valg, når det kommer til hvem, der skal levere den strøm vi får ud af stikkontakterne, og derfor vil vi opfordre til, at du sender en mail afsted til NRGI for at sikre at de er helt klar over, at der er en massiv modstand mod projektet.

Jeg vil anbefale at mailen sendes til: 

Jakob Bundgaard

Adm. direktør, NRGi Elsalg A/S & NRGi Renewables A/S - din ambassadør for God NRGi T +45 7222 6483M +45 2210 0853JaBu@nrgi.dk NRGi Elsalg A/S    Blumersgade 5B     DK-8700 HorsensTel +45 7011 4501www.nrgi.dk 

 

Et forslag til teksten følger herunder: 

Kære Jakob Bundgaard, 

Angående solcellepark på Samsø mellem Onsbjerg og Østerby   Det er uantageligt, at NRGI på vores (kundernes) vegne støtter et projekt, som vil ødelægge skøn natur og genere rigtig mange naboer, når et sådant anlæg i stedet for kunne placeres på dårlig jord på det allersydligste Samsø uden at genere nogen og uden at ødelægge et naturskønt morænelandskab med bakker, mose, vandløb og oldtidsminder.   Det er uantageligt, at vores forsyningsselskab støtter et projekt og beliggenhed, der er mødt af så massiv folkelig modstand.   Hvis NRGI støtter anlæggelsen af en solcellepark mellem Onsbjerg og Østerby, så kan det forventes, at undertegnede og mange andre vil skifte til et andet forsyningsselskab.

Hilsen xxxx

 

Jeg håber mange vil benytte sig af muligheden for at sende et signal til NRGI - det er jo også oplagt at lægge det op på deres facebook eller andre steder, hvor opmærksomhed om modstanden kan øges.

 

Bedste hilsner

 

Heidi


Heidi Printzen

Mere modstand - mens vi venter på VVM

2020-01-18 11:49:50

Kære modstander, 

Mens vi venter på VVM, har vi brug for, at der kommer meget mere synlig modstand. Flere har skrevet super fine indlæg til Samsø Posten med forskellige vinkler på problematikken omkring anlæggelse af en Solcellepark ved Bisgaard, Vadstrup og Onsbjerg.

Der er behov for mere - jo mere larm og opmærksomhed modstanden kan tiltrække sig, jo sværere er den at komme uden om, når politikerne sidder med den færdige VVM.

Jeg håber derfor at flere har lyst til at skrive debatindlæg til Samsø Posten, FB og evt. Stiften og JP. Vi er så mange - over 1100, der synes Solcelleparken er en virkelig dårlig idé og det er vigtigt fortsat at gøre beslutningstagerne opmærksomme på dette.

Senest har NRGI meldt ud, at de har indgået en samarbejdsaftale om driften af solcelleparken - her skriver NRGI at en udvikling af parken skal ske i tæt samarbejde med lokalbefolkningen.

Det er jo ikke det, der har præget processen indtil nu, og det synes jeg er vigtigt at gøre opmærksom på.

Dernæst har Carsten Bruun i den elektroniske version af Samsø Posten udtalt at generne ved solcelleparken kun er visuelle - tja, det er jo blandt andet på grund af det naturskønne og dermed det visuelle, at turisterne og sommerhus ejerne besøger Samsø. Han skriver også, at der jo fortsat er mulighed for at få ændret i projektet - jeg kan være bange for, om det betyder, at KB allerede har givet lodsejeren en forhåndsgodkendelse af projeketet og at VVM processen snarere er et udtryk for Skindemokrati, end for en åben process der også kan falde ud til en afvisning af projektet.

Derfor er det vigtigt at vi fortsat er synelige - jo mere jo bedre.

Jeg vil opfordre til at holde den gode tone, men også til at gå til de møder der er på Samsø i forskellige regi, såfremt man har tid til det.

Det være sig arrangementer der handler om turisme, tiltrækning af flere fastboende, lokale politiske møder osv.

 

Endnu engang tak for din opbakning indtil nu og rigtig god weekend.

 

Bedste hilsner

Heidi


Heidi Printzen

702 underskrifter - men vi skal have flere

2019-08-13 14:34:00

Kære underskrivere, 

 

Tusind tak fordi I har valgt at skrive under på, at I IKKE ønsker et solcelleanlæg på Samsø. Indtil videre er underskrifterne her - sammen med de fysiske ca. 385 underskrifter, blevet registreret som en del af det samlede billede af solcelleanlægget. Dertil kommer ca. 51 indsigelser i forbindelse med høringen forud for mødet i teknisk udvalg.

Desværre lader det til, at kommunalbestyrelsen ikke tillægger de mange underskrifter helt så stor betydning, som vi naturligvis synes de skal have - og måske kan du hjælpe til at det bliver ændret?

Vi vil gerne have flere underskrifter, mange underskrifter og mange kommentarer, så hvis du kender nogen, der ikke lige har fået skrevet under, eller som ikke har adgang til computer/internet, eller måske har svært ved at hitte ud af, hvordan man gør, så hjælp dem.

Det er også i orden at flere i husstanden skriver under.

Jeg har netop fået svar fra et medlem af KB, hvor man mente at 10% af Samsøs befolkning ikke var mange, så jeg tror der er behov for endnu flere tilkendegivelser.

Jeg håber du vil hjælpe og dele opslaget med linket til indsamlingen.

På forhånd tak for hjælpen.

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig på printzenconsult@gmail.com eller hepr@eaaa.dk hvis du har spørgsmål eller indspark.

 

Bh. Heidi

 

 

 


Heidi Printzen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.