Støtterklæring: Vi står sammen i solidaritet med Palæstina

Afsenderne af denne støtteerklæring er studerende og ansatte i relationsprofessionerne — de faggrupper, der har relationerne til andre mennesker som en helt central del af deres arbejde — socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, jordemødre og andre studerende og ansatte på det sociale område.

Vi fordømmer Israels mangeårige undertrykkelse og udryddelse af det palæstinensiske folk. Ved dato for offentliggørelsen af denne erklæring har Israels militærmagt dræbt over 8.000 civile palæstinensere, hvoraf næsten halvdelen er børn.

Vi erklærer vores støtte som mennesker og på baggrund af vores arbejdes grundlæggende principper. Vi står sammen med formålet at beskytte og værne om alle menneskeliv og i særdeleshed børnenes.

Vi udtrykker vores dybeste sorg over de allerede mistede civile liv og vores største bekymring for børnene i Gaza, Palæstina, der i flere årtier har levet som uskyldige vidner og ofre.

Vi fordømmer Israels brud på menneskerettighederne, international lovgivning og konventioner. Vi henviser til Amnesty Internationals opfordring til, at de israelske luftangreb efterforskes som krigsforbrydelser, samt danske juristers udpegelse af Israels overtrædelser af international lov siden 7. oktober 2023.

Hver dag uden våbenhvile koster flere hundrede civile liv. Den fornødne hjælp skal ind i Gaza, Palæstina! Vi støtter op om Mellemfolkeligt Samvirkes appel til den danske regering om at arbejde for øjeblikkelig våbenhvile, respekt for international lov og frigivelse af alle civile gidsler.

 

Vi understreger, at anti-zionisme ikke er anti-semitisme, men at folkemord derimod er folkemord, og vi opfordrer alle til at modsætte sig dette. 

 

ALLE CIVILE LIV ER LIGE MEGET VÆRD OG SKAL BESKYTTES MED VÅBENHVILE NU!

 

Henvisninger:

https://amnesty.dk/amnesty-international-israelske-luftangreb-skal-efterforskes-som-krigsforbrydelser/

https://www.ms.dk/vaabenhvile

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9588231/115-danske-jurister-kommer-med-kraftig-opfordring-til-regeringen


Studerende i solidaritet med Palæstina    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Studerende i solidaritet med Palæstina vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...