Stop tvangsflytning af elever mellem skoler i Hjørring kommune

Hjørring byråd skal snart vedtage budget for 2023. Blandt de fremlagte forslag har nogle af dem alvorlige konsekvenser for hverdagen på skolerne. 

 

Der planlægges store besparelser på driften – op mod 2 millioner kroner for vores skoles vedkommende. Det kommer vi alle til at mærke i en skole, som i forvejen er skåret helt ind til et absolut minimum. 

 

Det mest rystende forslag er dog, at klasserne fremover skal optimeres til 28 elever på tværs af skoler indenfor samme skoledistrikt – fra og med 7. klasse. Det betyder, at skolerne vil blive tvunget til at flytte elever fra Bagterp til Muldbjerg, Højene til Lundergaard og Løkken til Vrå (eller den anden vej) for at sikre, at der på hver årgang er færrest mulige klasser. Det vil ikke være op til hverken skole, elever eller forældre, om eleverne vil flyttes… Det skal de! 

 

Skolebestyrelsen synes, at det er en umenneskelig måde at behandle børn på: At tvinge nogle elever væk fra deres nærmiljø og klasse, hvor de har gået i op til 7 år, for at placere dem i en klasse i den anden ende af byen.  Det tyder på, at kommunen opfatter elever som maskiner eller møbler, der bare kan flyttes fra sted til sted uden tanke på, at det har menneskelige konsekvenser. Det er ikke en rimelig måde at behandle børn og familier på!  

 

Læs mere om forslaget her:

Rystende børnesyn (artikel på Nordsøposten)

Kommunens beskrivelse af forslaget

Hjørring kommunes besparelsesforslag på børneområdet


Jes Bastholm, Formand for skolebestyrelsen på Hjørring Sydøstskole    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Jes Bastholm, Formand for skolebestyrelsen på Hjørring Sydøstskole vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...