Fjern grevinde Alexandra fra finansloven
Siden november 2004 har de danske skatteydere haft grevinde Alexandra på offentlig forsørgelse. Prinsessen, der løb hjemmefra, får årligt udbetalt mere end 2 millioner kroner - blot fordi hun engang var gift med prins Joachim.
Hverken Amalienborg eller folketinget har nogensinde forklaret hvorfor den kongelige skilsmisse, der af hoffet blev betegnet som et "privat anliggende" blev smurt af på de danske skatteydere, da der skulle betales for den.
Ved skilsmissen overdrog prins Joachim en stor villa til Alexandra kvit og frit.Samtidig fremgår det af bemærkningerne til "Lov om årpenge til prinsesse Alexandra" at der er aftalt børnepenge mellem parterne. Der er altså sørget for at de to prinser Nikolai og Felix vokser op i standsmæssige omgivelser.
Grevinde Alexandra er ikke længere medlem af kongehuset. Hun er en kvinde med en omfattende erhvervserfaring og et netværk af nogle af landets mest indflydelsesrige mennesker, så der er overhovedet ingen grund til at danskerne nu på 10. år er stavnsbundet til hendes husholdningsbudget.
Folketinget skal stoppe Alexandras offentlige forsørgelse.NU.
Skriv under og støt kampen for at få fjernet grevinde Alexandras urimelige statsydelse.
Trine Villemann Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |