Nej til højhastighedstog fra Hovedgaard til Hasselager (Aarhus H)
Ved at skrive under på denne underskriftindsamling, så skriver du under på, at du IKKE ønsker et højhastighedstog fra Hovedgaard til Hasselager (Aarhus H) og som efter planen skal forløbe omkring eller igennem Solbjerg by.
Den tidligere regering + DF og Enhedslisten har med Togfonden indgået et forlig, som skal realisere timemodellen. Timemodellen betyder i korte træk, at der maksimalt skal være én times transport tid mellem de største danske byer (og at man skal kunne køre fra Kbh til Aalborg på 3 timer). En af strækningerne der skal være med til at realisere dette er Hovedgaard - Hasselager. Et projekt der er estimieret til at koste 3,5 mia. (hvis budgettet overholdes) og som vil give en rejsetidsbesparelse på 5 min. (Bane Danmark siger 6 minutter i deres officielle udtalelser, men har erkendt, at med DSBs planer om at købe tog, der maksimalt kan køre 200 km/t, så er den reelle tidsbesparelse 5 min.)
Derudover er et andet ikke uvæsentligt problem, at hele projektet er underfinansieret i sådan et grad, at der på nuværende tidspunkt mangler et to-ciftet millardbeløb, for at kunne realisere de samlede planer.
Er du interesseret i projektet, så meld dig ind i Facebook-gruppen: "Nej til højhastighedstog igennem Solbjerg"
Du er meget velkommen til at dele underskriftsindsamlingen med dine venner, familie, bekendte, naboer osv. - så alle der er berørt af strækningen får mulighed for, at skrive under på, at de ikke ønsker planerne realiseret!
Martin Tørnqvist Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |