Handlekraftig ledelse er altafgørende for Hvidovre folkeskoler
Hvidovre Kommunen vil beskære folkeskolers ledelser med 25 %
På Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet 2015 - 2018, tirsdag d.7/10, besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen, at der fra juli 2016 skal skæres en leder fra ledelsesteamet på hver af kommunens 9 folkeskoler. Denne beslutning blev stemt igennem af Socialdemokraterne og Dansk folkeparti, til trods for at alle 9 skolebestyrelserne på kommunens folkeskoler, i deres høringssvar stiller sig meget kritisk til netop dette besparelsesforslag.
Denne besparelse har nu betydet, at skolelederen på Langhøjskolen mandag d. 3. november 2014 har opsagt sin stilling.
Som forældrerepræsentanter for skolebestyrelsen kan vi kun frygte, at opsigelsen ikke er den sidste Det er en yderst kritisk situation som Socialdemokraterne og Dansk folkeparti har valgt at sætte Hvidovres Folkeskoler i, i en i forvejen sårbar tid, hvor der er behov for arbejdsro til at få det gode forarbejde med den nye skolereform indarbejdet på Hvidovres folkeskoler.
Handlekraftig ledelse er altafgørende
Vi mener, at der skal investeres i alle Hvidovres folkeskoler, så vi kan få den kvalitet, som eleverne har brug for. Vi ved, at reduceret ledelse medfører enorme arbejdsopgaver til de resterende ledere med store konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og trivslen på skolen.
Hjælp os med din underskrift til at støtte dette opråb
(Alle er velkommen dette gælder ikke kun for Langhøjskolen)
Med venlig hilsen
Forældrene i skolebestyrelsen på Langhøjskolen
Forældrene i skolebestyrelsen på Langhøjskolen Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |