Interessant snak der foregår her - troede jeg havde læst den, men kan nu se der er en del indlæg, som jeg må få læst igennem.
I forhold bare til de sidste par indlæg, så må jeg stille mig på "Sørens side".
Efter næsten 25 år i et ægteskab med en dejlig mand, har jeg måttet sige farvel til ham, fordi han var nødt til at "springe ud" ellers ville den tilbageholdte og fortrængte seksualitet let kunne have taget livet af ham om ikke rent fysisk, så mentalt. Jeg er helt overbevist om, at hvis han kunne have valgt sin seksualitet, så ville han have valgt den hetroseksuelle, da det alt andet end lige ville have gjort det lettere for ham, mig og vores børn.
Vi er en kirkelig engageret familie og som sådan "opdraget" med at homoseksualitet er synd ifølge Bibelen.
Problemet er når vi som enkelt mennesker begynder at graduere synd og smide med bibelvers- noget kan vi godt leve med andet kan vi ikke , så er vi ikke spor bedre end de farisæere Jesus talte direkte imod, når de fordømte andre mennesker. Så må jeg også konstatere for nu at blive i kirkesproget, at den velsignelse der er over "min mands tjeneste" den er ikke forsvundet på trods af hans erkendelse om seksualitet og så er det jeg tænker, at Gud nok er noget større i sin nåde og kærlighed end vi gør ham til.
Jeg vender tilbage når jeg har tid til at se lidt mere på tråden her på siden.

#130: Hanne - 127-129

Hej Hanne,

Tak for din tilkendegivelse, følte mig en anelse ensom herinde :-)

Go' weekend...