Ja til ægteskabet - nej til kønsneutrale ægteskaber

Quoted post

Magnus Nørgaard Sørensen
Underskriftindsamleren

#35 Re: Du mangler Tyngdeloven.....

2012-02-01 12:45

#31: Søren Munk - Du mangler Tyngdeloven.....

Igen: dette handler ikke om kirkevielser i folkekirken. Jeg er ikke medlem af folkekirken. Jeg håber, at mange, både kirkefolk, ukirkelige, protestanter, katolikker, folkekirkefolk, frikirkefolk, liberale og værdikonservative kan se, at man med lovændringen ikke giver homoseksuelle rettigheder, de ikke havde, men til gengæld ændrer definitionen på vores samfunds mest fundamentale enhed.

Det er mærkeligt, at definitionen på et ægteskab ikke må betyde noget for os, der er i det, når retten til at blive ægtefolk tilsyneladend ebetyder så meget, for dem, der lever i en anden samlivsform.

Svar

Søren Munk

#36 Ægteskabet må meget gerne betyde noget.....

2012-02-02 10:26:55

#35: Magnus Nørgaard Sørensen - Re: Du mangler Tyngdeloven.....

Jeg er heller ikke medlem af folkekirken, jeg er borgerligt gift, og min grund til at blande mig er at jeg ønsker samme rettigheder for alle i dette samfund.

Definitionen på ægteskabet må i den grad betyde noget for dig/os der er i det, jeg vil dog ikke accepterer at det skulle betyde noget andet for heteroer end for homoseksuelle.

At være homo er i mine øjne ikke at leve et anden samlivsform, homoer har nøjagtigt samme følelser og ønsker i livet som alle andre, også at blive gift og leve sammen med den de elsker, de udlever en anden seksualitet i deres samliv, det gør ikke formen anderledes.

At samlivet mellem homoer set udefra ser anderledes ud end normen (os der er flest af), påvirker øjet der ser. Du og andre der føler ubehag ved synet vælger at vende ubehaget mod det i ser istedet for at vende det indad hvor ubehaget i virkeligheden kommer fra.

Det er meget normalt at mange definerer sig ud fra hvad de ikke er, en metodik dine argumenter om din underskrit indsamling understøtter, der er en anden vej nemli' at definerer sig indefra, udfra hvem du føler du er, det kræver at man kan mærke det og det kræver somme tider mod at mærke efter.

De definitioner/værdier jeg ligger i ægteskabet er, kærlighed, rummelighed, respektfuldhed, ærlighed, værdier der ikke er afhængige af seksualitet, der er ingen forskel i dette værdisæt i mit eget ægteskab, eller for den sags skyld hvordan jeg råder mine børn selvom de ikke har samme seksualitet.

Jeg høre ofte argumentet at homoer selv har valgt at være homoer, og så må de jo finde sig den forskelsbehandlig de møder. Jeg har fortsat til gode at møde en homo der selv har valgt deres seksualitet, homoer vælger om de vil springe ud og leve et liv i åbenhed omkring deres seksualitet, eller de vil leve skjult i frygt for omverdenens fordømmelser.

Du kan prøve at spørge dig selv hvornår du valgte din seksualitet, og du vil sikkert komme til den konklusion at den bare kom, sådan er det for alle mennesker, og derfor skal der ikke være forskel.

Alle mennesker er født med en ret til at blive mødt som dem de er, også af Folkekirken, din underskrift indsamling støtter ikke dette, upåagtet at du vedholdende forsøger at gemme din fordømmelse bag lovparagraffer.

Ægteskab betyder noget for alle, og INGEN har mere ret end andre til til at kalde sig "rette ægtefolk at være".......

Det blir mere og mere tydeligt for mig at du virkelig mener det paradoksale i at din underskriftindsamling "ikke handler om kirkevielser i folkekirken", det ville være fantastisk hvis du klart ville gi' udtryk for hvad den så handler om.....