Tag ikke hormonerne fra transpersonerne

Karen M. Larsen
Underskriftindsamleren

/ #35 VIGTIG NYHED

2012-11-16 16:55

Sundhedsstyrelsen har sendt mig følgende mail:

Hej Karen M. Larsen

Tak for din mail om transseksuelles adgang til hormonbehandling.

Jeg kan oplyse dig om, at Sundhedsstyrelsen skal til at udarbejde en ny vejledning om kønsskiftebehandling til transseksuelle. Det vil her bl.a. blive beskrevet, hvilken lægelig udredning der skal til før en person kan tilbydes hormonbehandling eller kønskorrigerende kirurgi. Vi ser i den sammenhæng på Standards of Care fra World Professional Association for Transgender Health tilpasset en dansk kontekst, hvor der også er regler for specialeplanlægning mv.

Grundet den usikkerhed den aktuelle debat har skabt blandt transseksuelle vil Sundhedsstyrelsen i næste uge komme med en udmelding på styrelsens hjemmeside sst.dk, hvor det vil fremgå, at en læge vil kunne fortsætte en allerede påbegyndt hormonbehandling af transseksuelle, hvis han foretager de opfølgende kontrolundersøgelser i overensstemmelse med de internationale guidelines på området. Lægen ikke må initiere ny hormonbehandling af transseksuelle indtil videre. Sundhedsstyrelsens kommende vejledning vil fastslå, hvad der skal til for at en læge i privat regi kan starte en hormonbehandling.

Venlige hilsener
Jette Vind Blichfeldt