Tag ikke hormonerne fra transpersonerne

Marie-Louise Holm

/ #25

2012-11-10 10:07

Som kønsforsker, der arbejder med transpersoners historie og samfundsforhold, må jeg tage stærkt afstand fra ideen om at forbyde transpersoner adgang til kønshormonbehandling, hvis de ønsker den, uanset om de allerede har taget kønshormoner eller ej. De eksisterende undersøgelser om konsekvenserne ved at gøre dette peger meget entydigt på, at dette forringer transpersoners livskvalitet og forøger risikoen for selvmord drastisk. Samtidig forøges antallet af personer, der ender med at forsøge en yderst risikabel selvmedicinering. Politikken om, at transpersoner skal godkendes af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet kan ikke anbefales med klinikkens nuværende procedurer, der kun yderst sjældent tildeler transpersoner adgang til at modtage kønshormonbehandling - langt sjældnere end i f.eks. Sverige, hvor jeg arbejder.