STOP Fleksjobreformen


Gæst

/ #192

2012-03-09 23:14

Problemet med vores velhavende politikere er jo, at de ikke laver love og regler for Danmark og danskerne. Men at de laver regler, som er til fordel for dem selv og deres nærmeste.

Den tidligere regering gav store skattelettelser til dem der har allermest. Det slog hul i statskassen. Nu har den nye regering så indført en masse nye afgifter, disse afgifter rammer lavindkomstgrupperne hårdt. (De rige bliver selvfølgelig også ramt, men de mærker det ikke p.g.a. de store skattelettelser de har fået). Nu vil man så skære i stort set alle overførselsindkomster, b.la. ødelægge fleksjob ordningen. Der snakkes også om nye former for brugerbetaling på læge/medicin/uddannelses området.
Jeg vil gætte på, at de penge skal bruges til at give nye skattelettelser til de velhavende.
På den måde overfører man hele tiden nye værdier til de få, mens man tager dem fra de fleste.

Det største problem er, at vi ikke har noget politisk alternativ. Det er fuldstændig ligegyldig hvem man stemmer på. Alle dem inde på borgen fører samme grundlæggende politik.
Vores demokrati er gået i stykker. Det er ikke længere borgerne der bestemmer. Det er en lille selvudnævnt gruppe, der har sat sig på magten.
Vi ved jo alle at de politiske partier er topstyrede. Det er partiledelsen der bestemmer hvem der kommer på valglisterne, og i hvilken rækkefølge. Rækkefølgen bestemmer så hvem der kommer ind på borgen. Det eneste borgerne bestemmer (endnu), er hvor mange stemmer de enkelte partier får, og deraf hvor langt ned på valglisten, det enkelte parti kommer.
Dette forklarer også hvorfor der er så mange 2-3-4 generationspolitikere i Danmark. De siddende politikere hjælper deres afkom ind af bagdøren ved at placere dem højt på valglisten. Dette bevirker så i længden at vi sidder med nogle politikere, som er så fjernt fra virkeligheden, at de slet ikke kan se når de laver noget forkert. De fleste af dem har altid levet et beskyttet liv, bag de tykke mure på Christiansborg.

Det vi har brug for, er nogle politikere, som vil arbejde for Danmark og danskerne. Nogle politikere, som har evnen og viljen til, at rydde op i den offentlige sektor. Det er nemlig der de fleste penge forsvinder. Der er alt for mange ligegyldige administrative stillinger i toppen af Danmark. Det gælder både i kommuner, regioner og stat. På det område kunne man finde mange flere milliarder, som man kunne ved at fjerne fleksjob og førtidspension komplet.