STOP Fleksjobreformen

Lad os slutte med at sparke til dem der ligger ned, lad os lære af den indsigt de har fået af modgang og respektere styrken de har opbygget gennem deres evigt, daglige kamp og besværlighed. Lad os modtage den gave vi tilbydes af de, der har levet med smerte og anderledeshed. Lad os give dem fred, anerkendelse og mulighed. Kom folk, lad os finde de penge et andet sted ... Selvfølgeligt er det nemmest og tallene ser måske flottest ud ved at tage fra de psykisk sårbare, de handicappede, de syge og hvorfor ikke også, de, der er brændt ud. Men det nemmeste er ikke altid det klogeste, og at trampe på de små regnes alle andre steder end i politik, for småligt og ikke som udtryk for ansvarlighed og overblik. Hvis man virkelig ønsker signal-reformer (hvad denne flexjob hetz, på mig, virker til at være) og at demonstrere ægte statsmandskab, så start på Borgen, hør min replik: Først bør de livslange ministerpensioner til gennemsyn og siden skal politikerpensionen revideres og have sig et kik. At smage på sin egen medicin, kan måske ændre fokus fra idéen om at slå på de mindste, for dog at gøre noget, som var krisen deres skyld og deres situation selvforskyldt, til tanken på at sætte Danmark i opsving igen. At starte med sig selv virker, på mig, absolut som langt mere fair politisk. Så, sociale kammerater, vestre radikale og SF-venner, i fik mit ja, så nu spørger jeg, for at kende jeres agt; Mon virkelig toget bedst bringes fremad på de slidte danske skinner, ved at ofre de kloge men desværre svageste borgere til fordelingsbalancens højere magt. Når nu toget ikke rigtig vil køre så jævnt som det bør, skal vi da smøre skinnerne med hjerteblod og fattigmandsfedt, fra de, der er præcis så mange men blot så få, at det ser ud af noget på overfladen og dog næsten ingen ballade skaber, når vi lader dem levende flå? Jeg mener, hvis toget nu tøffer af sted dér gennem en vild og ukendt økonomisk jungle, som i synes at tro, ville det vel holde kriseuhyrerne borte fra vognen i længere tid, hvis vi ofrede et par velnærede, magtbegærlige, levebrødspolitikere med?