STOP Fleksjobreformen

Bent

/ #68 Re:

2012-03-05 22:30

#54: Gæst -  Regeringen råber på uddannede mennesker, som er dem der også har en høj løn. Hvor er incitamentet til at tage en lang uddannelse hvis det ikke resulterer i en højere løn.

Tegn en forsikring skriver du. Ja det skulle vi så som forældre til et handicappet barn have tegnet for 30 år siden, før vi vidste vi var skjulte bærere af muskelsvind. De fleste forsikringer jeg kender af den type er frygtelig dyre og giver kun dækning i f.eks. 2 år - så....
Vi skulle så have tegnet 2 forsikringer, da vi har fået 2 børn med muskelsvind - begge i øvrigt med akademiske uddannelser og den ene i gang med et PHD forskningsprojekt.
Skal man som studerende på SU tegne forsikring?

Du sammenligner med at folkepensionister må leve af grundbeløbet - ja, jeg har også levet fint på SU, men hvordan tror du det vil være at være et aktivt menneske på 30 og i gang med at stifte familie og sætte børn i verden. Børn som kan betale for din og min folkepension, når den tid kommer. Når jeg bliver pensionist har jeg desuden ikke samme behov (f.ex. energi til at rejse) som i dag og skal ikke forsørge mine børn eller betale af på huslån og til sidst heller ikke billån, når kørekortet afleveres.

Vi har ikke et samfund som har råd til at se stort på de ressourcer højt uddannede fleksjobbere udgør! og jeg betaler gerne mere i skat for at få et velfærdssamfund, hvor jeg kan se mine medmennesker i øjnene.