STOP Fleksjobreformen

gæst

/ #55 Re:

2012-03-05 12:09

#1: -

Der sker store ændringer af fleksjobordningen:

Nedsat løn og nedsat tilskud til fleksjobbere

I dag får fleksjobbere fuld overenskomstmæssig løn uanset hvor mange
timer de arbejder, og arbejdsgiveren får enten ½ eller 2/3 tilskud til
lønnen, afhængig af erhvervsevnen.

Regeringen vil ændre tilskudsmodellen på følgende måde:

Arbejdsgiveren skal kun betale løn for det antal timer, fleksjobberen
arbejderTilskuddet skal udbetales direkte til fleksjobberen.
Tilskuddet kan højst være 98 % af max dagpenge til fleksjobbere, der
er medlem af a-kasse og højst 88 % til ikke medlemmer, det er
henholdsvis 16.731 kr. og 15.024 kr. om måneden.Ingen vil opnå det
højeste tilskud, da tilskuddet nedtrappes med 30 % af lønindtægten op
til13.000 kr. om måneden, og med 55 % af indtægt, der overstiger
13.000 kr. Den indtægt, der ligger til grund for reduktionen af
tilskuddet, er inklusive arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Konsekvensen af den nye tilskudsmodel er, at der gives et højere
tilskud til de laveste indtægter. Til gengæld mister mellemindkomster
og høje indkomster stort på denne ordning. For eksempel vil en faglært
arbejder med en timeløn på 200 kr., der får løn for 12 timer om ugen,
få sin månedlige indtægt nedsat fra 32.000 kr. til 23.200 kr. og altså
miste 8.800 kr. om måneden. Kun indtægter på kasse-dame niveau undgår
lønnedgang ved 15 timers arbejde om ugen.

Midlertidige fleksjob

Personer under 40 år kan højst få et fleksjob i 5 år. Herefter skal
der tages stilling til, om man har ret til et nyt fleksjob. Det første
fleksjob til personer over 40 år er også midlertidigt. Herefter kan
man få et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at man ikke kan
klare et ordinært arbejde.

Skærpede betingelser for fleksjob på hidtidig arbejdsplads

Adgangen til fleksjob bliver sværere. Som hovedregel skal man have
været ansat i 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel eller
på særlige vilkår på sin gamle arbejdsplads, før man bliver godkendt
til fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads. Der dispenseres fra denne
12 måneders regel, hvis man har været udsat for en alvorlig
arbejdsskade eller pludselig og alvorlig sygdom.

Nedsættelse af ledighedsydelse

Ledighedsydelsen, der i dag er 91 % af højeste dagpenge, nedsættes til
89 % af højeste dagpenge. Det er en nedsættelse med 347 kr. fra 15.535
kr. til 15.188 kr. om måneden. Dette gælder kun for fleksjobbere der
vælger at melde sig i A-kasse. For fleksjobbere, som ikke er medlem af
A-kassen nedsættes ledighedsydelsen til 60 % af højeste dagpengesats,
svarende til 10.300 kr.

Med medlemskabet af A-kassen følger alle de forpligtelser til at stå
til rådighed, jobsøgning, aktivering m.m. som gælder for alle andre
a-kasse medlemmer. Kravet om 2 års ledighed inden for 3 år gælder
også, herefter mister man ledighedsydelsen og kommer ned på den lave
sats, 10.300,- kr. Man kan genoptjene retten til den høje ydelse ved
52 ugers fleksjob, her er dog ikke noget timekrav