Flygtninge mistænkes for i stor stil at rejse på ferie til hjemlandet – nu er der afsat næsten 100 mio til at afsløre asylsvindel

Der findes i Danmark ikke noget skøn over antallet af flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, men fænomenet er almindelig kendt overalt i EU.

Således har myndighederne i den tyske delstat Baden-Württemberg siden 2014 registret mindst hundrede flygtninge, der har været på ferie i det land, de er flygtet fra, skriver den tyske avis Die Welt.

Nu vil regeringen herhjemme sætte ind med en målrettet indsats, der skal afsløre flygtninges ferierejser til hjemlandet med det klare formål at inddrage deres opholdstilladelse, da de jo ikke kan være forfulgte i det land, de tager på ferie i.

Der er på finansloven for i år afsat 17,5 millioner kroner til projektet, der blandt andet omfatter stikprøvekontrol af cirka 800 udvalgte ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser med det formål at afdække eventuelle ferierejser til hjemlandet.

Afsløring af ferierejser til hjemlandet er dog kun en del af lang række indsatser, der skal sikre, at flygtninge opholder sig i her landet på et regulært grundlag.

Øget kontrol med forholdene i hjemlandet

Således skal der nu gennemføres en øget kontrol med forholdene i hjemlandet for de flygtninge, der er her med en tidsbegrænset opholdstilladelse.

Således er der på finansloven afsat årligt ti millioner kroner i årene 2018-2021 til en grundige undersøgelser af forholdene i de pågældende udlændiges hjemlande.

Formålet er at give Udlændingestyrelsen de fornødne oplysninger til eventuelle inddragelser af midlertidige opholdstilladelser.

Ligeledes er der på finansloven afsat yderligere 4,8 millioner kroner til undersøgelse af forholdene i den såkaldte landegruppe 3, hvor situationen er alvorlig og præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile eller lande, hvor der ikke umiddelbart er indtrådt forbedringer.

Gruppen omfatter 27 lande som for eksempel Afghanistan, Nigeria og Sydsudan.

Styrkelse af den tekniske identitetskontrol

Identitetskontrol via såkaldt biometri, det vil sige ansigtsfoto og fingeraftryk indlagt i en chip, skal styrkes.

Til det formål skal der etableres en it-løsning og indkøbes teknisk udstyr, der skal sikre, at Udlændingestyrelsen har de nødvendige værktøjer til en hurtig, smidig og pålidelig identifikation og kontrol af udlændinges identitet i forbindelse med eksempelvis ansøgning om ophold i Danmark.

Ligeledes skal anvendelsen biometri udvides til at omfatte eksempelvis udbetaling af ydelser på asylcentrene og kontrol ved besøg hos arbejdsgiver.

Til det projekt er der på finansloven afsat 19,5 millioner kroner i 2018 og 17,9 millioner kroner i 2019-2021.

Styrket kontrol med indrejse og familiesammenføring

Gennem de sidste to år har regeringen gennemført en række initiativer på de danske repræsentationer i udlandet med henblik på at styrke kontrollen på udlændingeområdet, inden udlændingen rejser ind i landet.

Den kontrol skal nu yderligere styrkes med et udrejseteam, der kan yde bistand på især repræsentationerne i de lande, hvor det vurderes, at risikoen for ulovlig indvandring er stor.

Desuden skal kontrollen på familiesammenføringsområdet styrkes med korttidsudsendelse af medarbejdere til de danske repræsentationer for at bistå med en grundig kontrol af ansøgerens oplysninger, inden der gives tilladelse til familiesammenføring.

Til det formål er der på finansloven 8,7 millioner kroner årligt i 2018 -2021-

Bekæmpelse af svindel med identitet og dokumenter

Udlændinge, som gemmer sig bag en falsk identitet, kan i sidste ende udgøre en reel sikkerhedsrisko, og derfor skal kontrolindsatsen i forbindelse med udstedelse af blandt andet pas og opholdskort styrkes, lyder det fra regeringen.

Den styrkede kontrolindsats skal blandt andet sikre, at sagsbehandlerne får de nødvendige værktøjer til at opdage dokumentsvindel såsom look-a-like svindel i forbindelse med ansøgninger om rejsedokumenter.

I den forbindelse vil der ske øget kontrol af sager, hvor der udstedes rejsedokumentation og opholdskort i Danmark.

Til det formål er der på finansloven afsat 6,4 millioner kroner årligt i 2018-2021.

Svindel med nationalitet

I efteråret 2015 krydsede et historisk højt antal flygtninge landets grænser, og mange af dem fik asyl, fordi de hævede at være syrere.

Der hersker dog en begrundet mistanke om, at alle ikke var syrere, og derfor skal der nu iværksættes en stikprøvekontrol, som er målrettet de personer, der i forbindelse med deres asylsag blev vurderet til at komme fra Syrien.

Til det formål er der på finansloven afsat 5,5 millioner kroner i 2018.

Pres på lande, der ikke vil modtage afviste asylansøgere

Adskillige lande nægter at tage imod deres egne statsborgere, hvis de i forbindelse med afslag på asyl nægter at tage hjem og i stedet skal tvangsudsendes.

Der er efterhånden tale om et stigende problem, og derfor skal der nu ansættes yderligere én udlændingeattaché samt to udsendelsesrådgivere til at lægge pres på de lande, således at de accepterer at tage imod egne statsborgere.

På finansloven er der til det formål afsat ti millioner kroner årlige i 2018-2021.

Desuden vil der sideløbende blive lagt pres på de lande, som modtager dansk u-landsbistand.

Der til kommer så oprettelsen af et hjemrejsecenter, hvor der på finansloven er afsat 43,3 millioner kroner i 2018 og 33 millioner kroner i 2019-2021.

Over hundrede millioner kroner

Altså alt i alt et pænt stykke over hundrede millioner kroner blot for at sikre, at flygtninge ikke svindler sig til ophold i Danmark, samt at de er til at finde, når de skal hjemsendes efter afslag på asyl.

Og de over hundrede millioner kroner er endda blot en dråbe i de milliardstore udgifter, flygtningehavet årligt koster de danske skatteborgere.

Udgifter, der nu står til at stige yderligere som følge af, at de små 6.000 syrere, som fik opholdstilladelse i 2015, nu kan begynde at ansøge om familiesammenføring.

Alle udgiftstal i denne artikel er hentet i finansloven,