Luk de danske grænser NU!


Gæst

/ #1724 Når en stat går til grunde, fester folket

2018-01-10 23:30

Af journalist
Peter Qvistgaard

Historisk set er det et faktum, at enhver befolkning, der ikke længere ser noget håb for sit land og
sin fremtid, bliver løssluppen og frimodig, nærmere sig det depraverende.

Tænk bare på Romerriget eller et mere nutidigt eksempel Tyskland, hvor både soldaterne og den civile
befolkning inden nederlaget drak sig i hegnet, bollede til højre og venstre og holdt fester i dagevis.
Ganske enkelt fordi de alle havde tabt illusionen om en tryg fremtid.

Nu skulle livet leves fuldt ud inden ragnarok (Rigets undergang).
Det samme sker lige nu for Danmark.

Frem for at forsvare sig mod de fremmede, der i øjeblikket er ved at ødelægge vort land, vælger politikere at lulle befolkningen i søvn via en massiv påvirkning af kultur. Frem for at tage ansvar og forsvare vort land, vælger de regeringsansvarlige politikere at optræde på bøsse-parader og andre ligegyldige events.

Og til den dumme befolkning har de naturligvis sørget for massiv underholdning i form af statsstøttede festivaler, klassiske koncerter, digtoplæsninger, overlevelsesture, kulturhuse, sportsarrangementer – og et hav af intetsigende kurser/foredrag. For ikke at nævne det statsstyrede tv-monopol af underlødig underholdning.
Alt sammen for at undgå, at borgerne begynder at tænke selv – på dem selv, deres land og fremtid.

Og mens borgerne danser i gaderne, sker der dagligt overfald, voldtægter, skyderier, indbrud og andre uhyggelige overgreb – primært begået af de fremmede.

Alle ved det, men så længe musikken spiller, går ingen hjem. De vil eller tør ikke. For de ved alle, at når de først kommer hjem i sengen, kommer også tankerne – blandt andet om deres familiers fremtid.
Så de danser videre.