Luk de danske grænser NU!

Den terrordømte Said Mansour - 'Boghandleren fra Brønshøj' - risikerer tortur, hvis Danmark smider ham hjem til Marokko, sagde hans forsvarsadvokat i Højesteret tirsdag.

Han har levet hele sit voksenliv i Danmark. Han har fem børn her og er fint integreret. Smider vi ham hjem til Marokko, så udviser vi ham til tortur, sagde forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen tirsdag i Højesteret. Her skal landets højeste dommerinstans  vurdere, hvorvidt den terrordømte Said Mansour, også kendt som Boghandleren fra Brønshøj, skal miste sit danske pas og statsborgerskab som den første dansker nogensinde.

Den 56-årige Said Mansour er flere gange dømt for opildne til terror, bl.a. gennem sit forlag Al Nur Islamic Information i Brønshøj, og han er kendt for at have tæt kontakt til nogle af verdens mest eftersøgte terrorister. Sidste år mistede han sit danske statsborgerskab og blev udvist af Danmark for bestandigt i Landsretten, men Mansour protesterede og fik af procesbevillingsnævnet tilladelse til at bringe sagen for Højesteret.

Den 56-årige boghandler, der stammer fra Marokko, mødte tirsdag op til retten iført mørkegrøn kjortel og en sort hue klemt ned over sit sorte viltre hår, med et smil på læberne og en Spar-indkøbspose i hånden. I retten sad han med den ene hånd begravet i det mørke fuldskæg, mens den anden noterede flittigt på en blok foran sig, og undervejs rejste han sig flere gange og stak papirlapper op til sin forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen.

Forsvarsadvokaten kræver, at Said Mansour hverken mister sit danske statsborgerskab eller udvises, fordi den terrordømte boghandler risikerer at blive udsat for dobbeltstraf og tortur i sit hjemland Marokko pga. sine terrordomme. Derudover har Mansour ingen tilknytning til det land, han forlod tilbage i 1984, sagde advokaten.

»Det er min opfattelse, at Said Mansour har en meget ringe tilknytning til Marokko, hvor han ikke har været i 28 år, og hvor han har forsøgt at frasige sit marokkanske statsborgerskab,« sagde Michael Juul Eriksen med henvisning til, at Mansour faktisk har forsøgt at slippe af med sit oprindelige statsborgerskab.

Men i retten tegnede sagens anklager et billede af en mand, som er dårligt integreret i danske samfund. Han taler arabisk, marokkansk og forstår dansk, men trods 32 år i Danmark har han stadig svært ved at udtrykke sig på dansk.

»Han har aldrig haft nogen varig kontakt til det danske arbejdsmarked, han har modtaget kontanthjælp siden 1994, og han må derfor anses for at være ringe integreret i det danske samfund,« sagde anklageren.

Dette billede bestred Michael Juul Eriksen dog. For selvom Mansour ikke har været i arbejde i flere år og kun deltaget i et par it-kurser de seneste år, så er han mere driftig end mange andre med dobbelt statsborgerskab, sagde forsvarsadvokaten.…

»Han har haft en del jobs, som har været omkring et års varighed. Han har arbejdet på fabrik, på hospital og i stormagasin og drevet boghandel i seks år og været ansat et halvt år på et plejehjem,« sagde Michael Juul Eriksen.

Familiemæssigt har Mansour fire voksne børn i alderen 21 til 30 år, som han fik under ægteskabet med en dansk konvertit. I 2013 blev han gift på ny, og i 2015 fik han sit femte barn, men han har aldrig boet sammen med moderen, fordi han har været fængslet siden 2014. I dag har han ‘jævnlig kontakt’ med sine børn og børnebørn, og han har også en søster i Danmark, men sine fem søskende i Marokko har han ikke længere kontakt med.

Netop den ‘familiemæssige tilknytning’ til Danmark vurderede Byretten tilbage i 2014 var så stor, at han skulle have lov til at beholde sit rødbede-farvede pas, hvilket fik flere politikere, heriblandt Inger Støjberg, til at kritisere dommen.

Dette gik anklageren til gengæld imod tirsdag. I stedet fremhævede anklageren, at når man som Said Mansour idømmes en straf på mere end to års fængsel, så skal man i udgangspunktet frakendes sin indfødsret - med mindre det strider mod de internationale konventioner, som Danmark er underlagt.

Højesteret afsiger dom i sagen i næste uge.