Luk de danske grænser NU!

Holger Danske

/ #756 Se forskellen

2016-02-27 12:33

 

Det lykkedes for nogle modige deltagere fra vores demonstration, at lukke grænsen et kort øjeblik.

Vi havde fået lov til at gå næsten til grænsen af politiet, fordi vi de sidste par gange havde opført os eksemplarisk sagde de. Det er så slut nu :-) fordi nogle demonstranter hoppede ud på vejen og stoppede trafikken fra Tyskland til Danmark kortvarigt.
Men så begyndte de flinke dialog-betjente at råbe højt, man kunne endda sige at det ikke var en dialog men en monolog. “Kom så for satan væk fra vejen”, råbte de flinke betjente. Da demonstranterne så havde sat det døve øre for kikkerten, kunne de slet ikke høre hvad betjentene sagde. Så blev den ene dialog-betjent sprut-rød i ansigtet og sagde at nu var det nok med dialogpolitiet i de pæne neonfarvede veste, og henne fra den midlertidige grænsepost stormede 20 sortklædte betjente frem og skubbede til ældre damer og herrer, som slet ikke havde været ude på vejen. “Kom så fremad, eller så slutter flinkeskolen” skreg de vrede sortklædte betjente til de betuttede ældre damer, der stod inde på fortovet. “Tilbage til demonstrationen”, råbte de.
En nydelig ældre dame fik nok, da hun 5 gange var blevet skubbet i ryggen og sagde til den sortklædte betjent, at hvis han skubbede én gang til, skulle hun personligt skubbe ham over på den tyske side af grænsen, fordi hun ikke kunne gå hurtigere pgra en knæskade.

Godt hjulpet tilbage af politiet til demonstrationspladsen, begyndte talerne. Jeg havde æren af at præsentere formanden for Fremskridtspartiet, Niels Højland som holdt en fremragende tale om hvorfor vi ikke skulle være med i Schengen aftalen og hvorfor man skulle hjælpe SIAD og Fremskridtspartiet til at indsamle vælgererklæringer til næste folketingsvalg. Rigtig god tale, tak Niels Højland.

Jacob Lund var anden taler og holdt en opdatering om begivenheder ang. den fortsatte islamisering af vores land siden sidste demonstration. En rigtig god tale og nogle rigtig gode oplysninger, så vi vil nu have Jacob Lund som et fast indslag hver gang, til at lave opdateringer siden sidste demo.

Jeg holdt også en tale om vælgererklæringer og SIADs politik og kampen mod favoriseringen af tilløbende muslimer i forhold til arbejdsløse danskere og vores nye aktionstiltag mod dyne-Larsen – en kollaboratør af værste slags.
Vi offentliggør videoerne når vi har samlet alle tre taler.

Der kom gode ting ud af demoen. Vi har fået lavet en indsamlingskonto, der kun går til reklamer til vores demonstrationer. Derforuden blev der besluttet nu at lave vores egen radio. Der var et par folk fra demoen der havde været med til at lave radio før. Det glæder vi os til.

En stor Tak til Charlotte D. for hendes initiativ med en kaffe og kagevogn + sodavand. Folk betalte hvad de ville og det endelige beløb gik ubeskåret til SIADs reklamekonto.

Næste demo bliver den 19. marts kl. 13-15, Kruså grænse.
Begynd allerede nu at overtale folk til at komme med til demoen!

 

De sidste af de utilfredse asylansøgere har lørdag morgen droppet blokade af vej i Haderslev.

De sidste af i alt cirka 60 asylansøgere er tidligt lørdag morgen fortrukket fra en vej i Haderslev, som de fredag blokerede for at protestere over indkvartering og mad på et asylcenter i Haderslev.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi lørdag morgen.

- Det har netop løst sig. Vi har fået dem overtalt til at flytte deres demonstration ind på fortovet, siger vagtchef Ole Aamann ved femtiden. 

Politiet afspærrede fredag et område omkring et asylcenter på Vilstrupvej i Haderslev, fordi nogle asylansøgere havde taget ophold på vejen.

Biler kan lørdag passere igen, og politiet regner ikke med, at asylansøgerne genoptager deres blokade.

Det var ifølge politiet formentlig kulde og mangel på søvn, der fik personerne til at opgive ævred.

Allerede først på natten kunne politiet fortælle, at det var muligt at køre igennem området i bil.

- Asylansøgerne er indimellem ude på vejen, men det er blevet så koldt, at de er gået ind på asylcentret nu. De har dog stadig nogle ting, de kaster ud på vejen for at protestere, sagde Ole Aamann ved et-tiden.

- Vi har derfor en patrulje, der sikrer, at trafikken kan glide forbi på stedet, tilføjede han.

I alt 60 asylansøgere ankom til asylcentret først på eftermiddagen fredag og valgte at blokere vejen ud for centret i protest mod forholdene.

Der var tale om unge mænd, der fortrinsvis kommer fra Syrien.

- Da de kommer dertil fra Helsingør, finder de ikke stedet egnet for dem, og maden var heller ikke i orden. De ville gerne have en aftale om, at det kun var for en kortere periode, at de skulle være der, hvis de skulle blive der, siger Ole Aamann.

Politiet valgte at lade asylansøgerne sidde og spærre trafikken omkring centret.

I løbet af dagen lod hovedparten af asylansøgerne sig dog overtale til at tage ophold på centret.

Asylcentret er indrettet ved beredskabscentret i Haderslev. Lejren, der er beregnet til at huse enlige mænd blandt asylansøgerne, blev etableret i juni sidste år.

 

   

 

Hvem er politet for eller imod

Luk grænsen nu

Danmark frit