Bedre behandling for patienter med flåtbårne infektioner kræves

Kære alle og repræsentanter fra Sundhedvæsenet,

Jeg trak nitten I sommer, da jeg blev bidt.  Den sad på i max 8 timer, og alligevel fik jeg det karakteristiske udsæt. 10 dages pencillin og ”Hvor var det godt, at du reagerede…”..”Jo, men jeg bor jo også op af skov og bliver bidt hvert år”.  Udslettet fortog sig langsomt – 6 mdr efter kan man stadig se, hvor nitten bed sig fast. 

Meget træt under antibiotika-kuren og meget træt efter.  Man bilder sig ind, at det er kroppen, som lige skal komme sig.  Så kommer flere symptomer, som man ikke er vant til.  Ondt i leddene.  Først her, så der – det springer rundt, og der er ikke mønster for hvor længe eller hvor ondt.  Hævelse på rygsøjle, sviende ondt.  Indre elektrisk stød her, så der.  Summende, sovende fornemmelse, stik og jag, og fødder der svier, som dyppet i syre. 

Så bliver det sværere at fokusere og koncentrere sig, det er svært at taste rigtigt og flere ting ryger på gulvet. Man er ikke i tvivl om, at det her er helt galt, og ved at blive skør af, at man aldrig ved, hvad i morgen bringer af udfordringer.  

I forløbet får man at vide, at leddene jo ikke er røde og hævede, så mon det ikke bare er overanstrængelse… At blodprøve er negativ (grænseværdi), så det kan da godt være, at man har haft en infektion, men den er jo behandlet.  At man ikke får de samme følger her i Danmark, som de får i USA.  At man er bange, så det er nok derfor, man reagerer med kroppen (jeg hører ”hystade”). At man nok skal forberede sig på, at sådan vil det være fremover – altså, at man ikke bliver bedre…Og ingen, absolut ingen, forholder sig til helheden.  Man bliver talt ned til, som er man mindre begavet - og det er jeg ikke, men jeg valgte desværre ikke at blive læge.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at dette land, som gerne vil bryste sig af at være et ’smørhul’ på alle måder, kan lade sine borgere i stikken på denne måde.  Jeg gør mig ingen illusioner om, at vi her skal kunne opfinde eller forske os til alle løsninger – men jeg forventer, at vi bruger det, der virker bedst.  Det gælder både i tests og behandling.  Jeg forventer også, at man i Sundhedsvæsenet holder sig godt opdateret og 'låner', hvad man kan fra udlandet - det er jo helt afgørende, når man er så lille en nation.  Der er læger derude, som gavmildt deler ud af deres viden.   

Kom nu, Danmark!