Skrot ikke Irak-kommissionen


Gæst

/ #186

2015-07-29 22:41

Hån mod krigens ofre

Det er meget beskæmmende og dybt betænkeligt, at den smalle Venstre-regering med særlig støtte fra Dansk Folkeparti har lukket Irak-Afghanistan-kommissionen, hvilket fjerner mulighederne for at grave dybt efter sandheden om baggrunden for dansk deltagelse i krigene.

Samtidig er det en grov hån mod krigens ofre, hvoraf flere pårørende er kommet med alvorlige indsigelser mod beslutningen. Johan Kirkmand, som er far til Bjarke Olsen Kirkmand, der i 2005 blev dræbt af en vejsidebombe i Irak, er dybt skuffet.

” Både USA og Storbritannien har undersøgt Irak-krigen. Vore politikere har noget at lære af deres Irak-allierede”, siger Johan Kirkmand.
Kaptajn i hæren Mads Silberg, tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard og tidligere efterretnings-analytiker i FE, Frank Grevil, har også protesteret:
”Tusindvis af danske unge mænd og kvinder har været udsendt i krigene, hvor de efter alt at dømme har gjort det absolut bedste, de kunne i en umulig situation.

De sidder nu herhjemme og skal finde sig i at høre, at kommissionen skal afvikles, fordi det er spild af tid og penge at undersøge på hvilket grundlag, de blev sendt af sted – og hvad der egentlig skete undervejs.

Begge dele, krigsgrundlag såvel som krigenes udførelses, må og skal gennemgås til bunds af en uvildig kommission. Det er alvorlige sager, vi taler om: brud på folkeretten og vildledning af Folketinget."

Også Hovedorganisationen af Officerer i Danmark og Centralforeningen for Stampersonel har advaret mod at lukke kommissionen.

Når der er tvivl om legaliteten af den danske krigsførelse, falder det tilbage på soldaterne, og det de gør ude i verden. Det er vores holdning, at alle sten bør vendes, så vi kan få det frem i lyset, hvis der er noget, som ikke har været i orden”.