Klage vedr. dyrekort hos dansk supermarked.

Joan Vedel Andersen
Underskriftindsamleren

/ #134 Re: Re: Re:

2015-04-29 22:26

#124: Andreas - Re: Re:  

 Hej Andreas, 
Jeg formoder, at du ikke har læst tråden, så dele af det næste vil være copypaste. 
Jeg er faktisk enig med dig, så langt hen af vejen, at det handler ikke om, at børnene nødvendigvis skal have alle kort. Jeg har da også forlængst sagt til mine børn, at de ikke skal have nogen forventing om, at vi får samlet alle kort. Det handler nemlig ikke om, at det er synd for mine børn, hvis de ikke skulle få de sidste kort. Det overlever de nok. 

I midlertidig
samlede vi som beskrevet i artiklen i Jyllandsposten også på kortene sidste år.
I år har jeg været så "heldig" at jeg i samme periode har skulle indkøbe tv og havemøbler, ligesom jeg har handlet for andre, hvilket selvsagt gør at jeg har kunne lægge så mange penge. For alternativt spenderer man jo næppe 32.000 kr på så kort tid. Det gjorde vi heller ikke sidste år. Langt fra.
Ikke desto mindre er oplevelsen, som jeg og talrige forældre står tilbage med, at børnene mangler præcis de samme kort, således at de ikke en gang kan bytte internt.
Det som gjorde byttekortkampagnen spændende for børnene sidste år, var at det foregik i børnehøjde, hvor de kunne bytte med hinanden uden de store dikkedarer og hvor jeg som forælder egentlig ikke behøvede at blande mig i det.
I år har intern bytning i skolen lagt på minimum -og kun været for de børn, hvor forældrene "har råd"- den spænding som dansk supermarked hævder sig ved skulle finde sted, er komplet ruineret. På den baggrund kørte jeg mine børn til byttedag i den nærliggende bilka. Her kan vi så måske tale lidt svigt, for vi kunne jo også have cyklet.
Hvad jeg oplevede i bilka forleden dag, var lutter slukørede børn. Her taler jeg ikke blot mine egne, men generelt set. For alle børnene - også i bilka - manglede de samme kort. naturligvis blev ganske få kort udvekslet bl.a. via 3. mandsbytning, hvor vi som voksne, altså forældre, var nødt til at koordinere. Dette ikke fordi vi ønsker at svigte vores børn eller tage over, men slet og ret fordi børn i denne alder (typisk indskoling) ikke rent neurologisk har abstraktionsniveau til at koordinere bytning i 3. led.

Jeg havde gerne set mig fri for overhovedet at skulle på banen i at interagere koordinator i relation til bytte af kort og jeg havde da heller ikke forventet dette, da jeg indkøbte bøgerne. Som beskrevet i artiklen, forventede jeg en gentagelse, således som dansk supermarked reklamerede for.
Da jeg efter byttedagen forleden kunne konstatere, at der ikke bare var tale om vores dårlige held, men derimod om et generelt billede, opsøgte jeg to dyrekortssider på facebook. Ligeledes her kunne jeg konstatere et identisk problem omkring specialkortene, frustrationer over kampagnen mm. En del der ikke lige har haft muligheden for at skulle købe tv og havemøbler i denne periode, må vel nærmest rive sig i håret, for der kan jo ikke kun være tale om at det ikke er muligt at samle  og bytte sig til lidt hist og lidt pist. Der er som man også kan læse rundt omkring, tale om en del børn, der ikke bare mangler 6 kort som mine børn, men som mangler mange flere kort. Også betydeligt flere kort end man set i lyset af sidste års kampagne, havde evnet at forestille sig. 

Her i eftermiddag er der en mand, der har lavet en analyse med afsæt i lidt over 1200 indlæg på facebook. Analysen viser sammenfald med det som er min oplevelse. Denne kan man se her, hvis man er interesseret:
http://tinypic.com/view.php?pic=157c3dt&s=8#.VUE-uiHtmko
 

Min største anke er imidlertidig som nævnt ikke manglende dyrekort alene. Det er de virkemidler kampagnen har taget i brug overfor børnene.

Det er selvfølgelig ærgerlig at den glæde og den læring, som børnene fik sidste år, er gået spildt i år. Dog er der en anden læring, som man således kan videregive til sine børn, som omhandler kritisk stillingstagen til reklamekampagner. Nu er vi jo en del forældre, der selv er faldet i fælden og har ladet os narre til at tro, at vi vidste hvad konceptet gik ud på: nemlig at lære at samle, bytte og ikke mindst dele med andre børn. Men ikke desto mindre kan vi jo heraf sammen med vores børn drage de erfaringer og tale med vores børn om kritisk stillingstagen.
I vores konkrete tilfælde har jeg fået mine børn til at sortere diverser dyrekort, som vi jo har i overflod (altså naturligvis ikke dem, som ingen kan opdrive). Herpå har vi faktisk talt om, at de skal bare deles ud til dem som mangler og i dag har vi sendt ikke mindre end 250 kort afsted til børn ude i det danske land, der mangler kort. Dette kan naturligvis godt sammenlignes med et fundamentalt svigt :) 
En anden læring man ligeledes kan inddrage sin børn i og måske spore dem på en interesse for politik. Denne kampagne kan man  anvende dette som et unikt eksempel på, hvordan selv store giganter ikke skyer nogen midler, når det handler om tilrane sig økonomisk profit. Utvivlsomt ligger her også en værdifuld læring og viden om begreber som kapital, solidaritet mm, som måske kan være med til at forme vores såkaldte uopdragne og fundamentalt svigtede børn til på sigt at stænke i størrere perspektiver. Foruden at det handler om markedsføringsloven, der er restriktiv i relation til børn, handler det altså også om etik og moral. 

Nu kender du naturligvis ikke mig, Andreas. Men hvis du støder på mig i debatter, foreninger eller andet, vil du opdage at jeg er et sådan menneske, der om nogen går op i og aktivt handler i relation, hvad du kalder noget i stil "hvad der er galt i verden".


Samtidig har du naturligvis ret, at vi kan tale om, at dette naturligvis falmer i lyset af fattigdomsproblemer i Danmark,  eller folk der drukner i hobevis.  Jeg tænker ej heller, at det ville være moralsk korrekt at opstille en sådan sammenligning.


Jeg beklager, hvis det er faldet dig for brystet, at jeg har valgt at lave en klage som berører mig, fordi der er tale om en uretfærdig kampagne, der krænker børns rettighed til at blive beskyttet mod grisk markedsføring. Men jeg beklager endnu mere, at du drager den konklusion, at i det tilfælde et menneske måtte rette blikket mod noget proportionelt "mindre betydningsfuldt" end fattigdomsproblemer, katastrofer mm., så er det identisk med at dette menneske ikke bekymrer sig endsige gør noget for andre.

Jeg vil gerne invitere dig til tage del i socialt arbejde for udsatte. 
Red: Jeg spurgte, vil du deltage i socialt arbejde?