NEJ tak til den nye offentlighedslov

Demokrati: Eksperter kritiserer, at regeringen mørklægger forhandlingerne om retsforbeholdet for nej-partierne

Mens de EU-venlige partier får en lind strøm af analyser og dokumenter om retsforbeholdet fra centraladministrationen, bruger regeringen nu en omstridt paragraf i offentlighedsloven til at hemmeligholde materialet for de tre EU-kritiske partier, som ønsker at bevare retsforbeholdet ved den varslede folkeafstemning.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) afviser i et skriftligt svar til Folketinget – med henvisning til offentlighedslovens paragraf 27 – at give Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance adgang til de oplysninger, som udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i den politiske følgegruppe af EU-venlige partier. De forhandler i disse uger om retsforbeholdet og hvilke dele af det retlige EU-samarbejde, som Danmark skal deltage i, hvis danskerne stemmer ja til at ændre retsforbeholdet.

Beslutningen om at afskære store dele af Folketinget og befolkningen fra oplysninger møder hård kritik fra både eksperter og nej-partierne.

»Dette er undergravende for folkestyret. Ministerens brug af paragraf 27 i en så vigtig sag som en folkeafstemning viser, hvor alvorlige problemer den nye offentlighedslov skaber. Konsekvensen er, at de partier, som ikke er med i europaaftalen, kun får halve sandheder og ikke det fulde beslutningsgrundlag. Det er kun en lukket klub af ordførere, som i tæt samarbejde med ministerier og embedsmænd sidder og skærer kagen,« siger ekspert i offentlighedsloven Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze advarer om, at regeringens brug af den udskældte paragraf »kan give en skæv fordeling af viden i Folketinget om retsforbeholdet, og at både befolkningen og de partier, som står uden for europaaftalen, kan blive underinformeret.«