Giv Snowden Asyl i Danmark

Det er hverken med udsøgt glæde eller gejst at jeg skriver dette indlæg. Faktisk vil jeg langt hellere undvære oplevelsen, og blot følge politikernes debat i det offentlige rum, assisteret af mine små sure og letkøbte kommentarer til venner og bekendte, på de sociale medier, ganske som jeg plejer. Desværre er "lokumsaktivismen" ikke nok i denne sammenhæng, for der er ingen offentlig debat blandt politikere om emnet! Der ingen offentlig debat om vores demokrati. For det tager vi åbentbart for givet, og tillader os at pølse på! Før du læser videre, må jeg på forhånd undskyld min tilfældige brug af kommaer, og min manglende pli.

Jeg er naturligvis, som de fleste andre, bekendt med det faktum at størstedelen af "vore" politikere ofte undlader at svare på de spørgsmål de bliver stillet, fralægger sig ansvar, og roser egne tiltag til skyerne, uanset omfang af disse tiltags success. Politikereres ignorance og selvhøjtidelighed bliver ved at nå nye højder! Jeg formoder det er hårdt arbejde at være politiker, og at det kræver stor indsigt i mange sager, samt lange dage, søvnløse nætter, stress, rejser, sløjt sexliv und so videre. Det har jeg naturligvis forståelse for (det meste af det)! Ikke desto mindre, så har man jo selv valgt sit erhverv, man sidder med andre ord som man har sat sig. Og størstedelen af de danske folketingspolitkere synes desværre ualmindelige tunge i røven..!!

I min lille krøllede hjerne, så handler det at være politiker om at værne om- og varetage befolkningens interesser. Herunder planetens/naturens tilstand, menneskers muligheder, forhold og sikkerhed samt hele vores samfunds værdigrundlag, nemlig demokratiet. Politikerne har forskellige syn på hvordan disse opgaver varetages bedst, og vi, befolkningen kan så, netop takket være vores demokrati, vælge dem vi tror har fat i den lange ende. Vi kan for så vidt også vælge dem der har fat i den korte, hvilket noget jo kunne tyde på vi har gjort. Pointen er, befolkningen bestemmer, og politkerne er vores talerør. Sådan har det været i Danmark, lige siden vi gik fra Enevælde ved stiftelsen af Grundloven i 1849. Demokratiet er så gradvist blevet udviklet og forbedret siden da (køn/status ophævet etc). Den gældende Grundlov er fra 1953.

Så vi lever nu i et demokrati. Et demokrati med et regelsæt. Et regelsæt ALLE skal overholde, også de folkevalgte, altså dem, der undlader at svare på spørgsmål. I regelstættet (Grundloven) står bl.a. noget om at boligen er ukrænkelig … og at brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. Det vil sige, at kontrol og indgreb kun kan ske ved en retskendelse, og at det krav kun undtagelsesvist kan fraviges.

Den Amerikanske Whistleblower, Edward Snowden har præsenteret en lang række dokumenter, bl.a. nogle der angiveligt beviser at du bliver overvåget på din telefon, din internetadfærd og din mail, uanset om du er mistænkt bombemager, balletdanser, bondemand eller bilforhandler. Der er så mange pile der peger mod dette, at det ikke ville være en påstand at kalde det et faktum, men det skal jeg nok lade være med i dette afsnit.

Det korte og det lange er, at overvågningen er ulovlig og er en krænkelse af demokratiet og Grundloven, uanset hvad du og jeg måtte synes om det. På trods af dette, bliver enhver henvendelse til ministre eller ledende partisoldater, ja sågar bare almindelige folketingsmedlemmer, fuldstændig syltet og ignoreret. Ingen vil tage stilling til Snowden. Ingen vil tilsyneladende fortælle hvad de ved, ingen vil afvise overvågning og ingen vil bekræfte det. De eneste (nu tidligere) regeringsmedlemmer, en bekendt af mig, har fået svar fra er, forhv. Skatteminister Jonas Dahl (SF), som svarede at han er på barsel og forhv. Transport / Handels og Investeringsminister (SF) Pia Olsen Dyhr, som svarede at hun er skeptisk overfor øget overvågning. Da han spurgte dybere indtil hendes holdning omk. Snowden og asyl i DK mm, kom der intet svar.
Snowden-sagen er blot een af mange, hvor størstedelen af politikerne undlader at svare og argumentere sagligt, og hvor medierne iøvrigt forholder sig tankevækkende passivt. Det er blevet normen, at politkerne er vore ophøjede ledere, som kan sige og gøre hvad de vil, uanset hvad de bliver spurgt om, og uden overhovedet at vise interesse for hvad befolkningen mener, og hvilke grundsten demokratiet hviler på. Politisk selvtægt er en realitet, ignorance er våbnet og vejen mod undertrykkelse er forude!

Er det det demokrati vi gerne vil have? Er det overhovedet demokrati? Et samfund hvor politikerne tager mundkurv på, lukker øjnene og vender det døve øre til borgerne - velvidende at der begås tusindevis af lovovertrædelser hver dag, fra udenlandske og måske danske efterretningstjenester? Et samfund, hvor de der handler på vores vegne, ikke vil fortælle hvad de laver? Ikke engang til pressen! Ikke engang når der IKKE er politiske aftaler på spil? For det er jo det specielle ved netop Snowden-sagen. Den sag er tværpolitisk, helt uden farve, og udelukkende et spørgsmål om at værne om demokratiet. Der findes ikke en modstander mod demokratiet i vores lille Folketing, håber jeg da ikke? Vi går alle ind for demokrati, og derfor burde vi, røde som blå, kunne værne om vores fælles rettigheder, herunder de private, og takke nej til masseovervågning, og ja til Snowden.

Politikerne bør arbejde for os! Men føles det sådan? Føles det sådan når Helle Thorning gang på gang afviger et spørgsmål? Eller når Lars Løkke, Morten Østergård, Claus Hjort, Pia Olsen Dyhr eller Morten Bødskov og andre gør det? Føles det sådan når vi gang på gang ser sager hvordan politikere fusker eller sløser med bilag, skat, løfter osv. osv. osv. Føles det sådan, når ministre konstant skifter taburetter og når menige politikere dag efter dag skifter parti. Hvor er den ansvarlige, demokratiske, lidenskabelige politiker blevet af? Et hurtigt skim nedover de 179 præsenterer skræmmende få af slagsen!

Kære politikere. Partilisterne er blevet hitlister med ukendte one-hit-wonderes, der ridder på populismens ildelugtende, sprudlende bølger med håbet om at nogle leflende, repetative omkvæd, uden nogen form for indhold, kan styre dem sikkert til en international karriere. Der er ingen udholdende og vedvarende hitmagere med værdighed og indsigt mere. Der er mangel på respekt for folket, styret og demokratiet.
Det handler ikke om jer, det handler om os, om os allesammen. Det handler ikke om din job-titel, om din kaffeklub eller om størrelsen på din Facebook profil. Du er ikke rockstjerne, der kan skråle og sniffe som det passer dig. Du er politiker, med et kæmpe ansvar. Et ansvar for at værne om land, folk og demokratiet. Vi har valgt dig, til at arbejde for os, ikke omvendt! Du er der for at gøre den forskel vi ikke selv kan gøre, for at tale sandt og for at gøre det rigtige! Vi skal have tillid til dig, men det har jeg, desværre ikke længere!

Kære demokrat, kære vælger. Det var så mit lille impulsive, halv-lukne anfald. Jeg skriver normalt ikke indlæg, som du jo nok har regnet ud, og jeg ved jeg ikke er den dybeste knallert på havnen, men jeg har noget på hjertet og jeg måtte udtrykke min frustration. Det her lille indlæg, er slet ikke nok til at vække "vore" politikere, ej heller pressen. Men måske hvis du deler det, eller selv brygger nogle ord sammen og viser at du ønsker demokratiet tilbage, så kan det være at der engang kommer en lille reaktion fra dem der repræsenterer os.

Hvis ikke demokratiet bliver respekteret af vores folkevalgte før næste folketingsvalg, og vi får klar besked om bl.a. ulovlig overvågning af danskere, så undlader jeg at stemme. Jeg synes du skal gøre det samme!