Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

ayarian

/ #12302 Jeg får lyst at tjene sorte penge helt lovligt og gå i skattely

2014-02-01 00:24

De sidste par døgn har påvirket hele min holdning til skattebetaling.
Jeg bliver grebet af en usolidarisk lyst til at arbejde sort. Eller ligefrem oprette mit eget lille skattely med indtjening, som unddrages statens beskatning. Jeg kan let få holdningen, at selvfølgelig kan jeg gøre det med god samvittighed, for det gør staten jo også. Når staten kan, er det tilladt for alle andre. Der er officielt givet grønt lys for sort arbejde, skattely mv...og regeringen viste os vejen. Når jeg ser tilbage på et langt arbejdsliv og tænker på al den skat, som jeg troligt har betalt til fælleskassen, så græmmes jeg dels over min egen naivitet og dels over, at en socialdemokratisk regering gik forest med skattely til et statsligt selskab.

Også frivilligt arbejde har jeg lyst at slutte med for mit vedkommemde. Jeg skal have betaling, når jeg sælger min arbejdskraft.
Og slet ikke frivilligt arbejde for stat eller kommuner/regioner. Det er slut. De griner jo af os.

SF opløses og bliver aldrig igen et politisk parti. De er ude. Socialdemokratiet bliver ligeså langsomt ædt op af magtærgerrige folk og har startet på en vej nedad. De kommer aldrig op igen. De er også færdige - bare lidt langsommere end SF.

Måske er der brug for en anden slags solidaritet til næsten end den, som gives over statens skatteapparat. Man kan slet ikke længere være sikker på, at de svageste, som har brug for en hjælpende hånd...også for den. Man har mistanke om, at folk i systemet kun søger at mele egen kage: senest den unge Auken. Den eneste hun vil kæmpe for er...sig selv. Og disse typer politikere er der ikke længere brug for.