Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

med at det har skabt bølger, der går verden rundt. Regeringens kaos ændrer tragisk nok ikke noget ved det, det lige nu handler om, men jeg er nødt til at sige, at jeg er meget stolt af at være en del af den danske folkesjæl. Det er ikke tilfældigt, at det er en dansker, der har skrevet "Kejserens nye klæ'r". Vi tør kalde en spade for en spade.
Men det er også en sorgens dag, for nu er det slået fast med syvtommersøm, at vi ikke længere har et demokrati - det er ikke folket, der har magten, men pengene. Trist, trist for det er som bekendt kærligheden til penge, der er roden til alt ondt - og det er jo trist, at det er en størrelse uden hjerte, der har magten. Det er derfor, at der absolut ikke er nogen som helst forskel på en blå og en rød regering.
Jeg var først vred på amerikanerne, men det er jo forkert, for Goldman Sachs med flere er jo også ved at udsulte sine egne landsmænd. Mange amerikanere kan ikke længere leve af deres løn og har måttet gå fra hus og hjem. Nogle af de danske banker er ikke bedre. Så denne kærlighed til penge, dette onde er fuldstændigt blottet for medfølelse - har ingen samvittighed, man kan henvende sig til. Det kan stå og se på, at dets handlinger får mennesker til at synke i knæ, uden at dette onde mærker noget som helst. Det kan ikke have medfølelse - mærker kun fryden ved pengene i sig selv og magten. Det ligner mere og mere enevældens tid. I dag er tusinder gældsslaver og stavnsbundbne på grund af den bankskabte boligboble.
Lidt medfølelse med Bjarne Corydon må vi dog have, han skal jo sørge for, at han kan få et vellønnet job bagefter. Det skal Goldman Sachs nok sørge for, at han får - hvis det altså kan betale sig for dem til den tid.
Det jeg nu vil gøre er nok, som en af mine venner lidt bramfrit engang sagde, da jeg var sur på en person: "Be' for svinet" - for som en anden af mine venner sagde: "De ved ikke, hvad de gør".