Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

Jenser

/ #12048 Kære Jesper Petersen (MF) og medlem af Finansudvalget

2014-01-30 15:10

Beklager lige at jeg fik skrevet SF i min mail til dig, når du er medlem af Socialdemokratiet nu.
Men det ændrer ikke ved mine spørgsmål.

Nu har jeg set en lille smule på DONG's årsrapport for 2012.
http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/investor/annual_report/2012/DONG_Energy_Annual_Report_DA.pdf

Og se lige på side 29 under Hybridobligationer. Det kan da ikke være rigtig, at de først forfalder i 3005 og 3010?
Det er 'kun' for omkring 9,5 mia. DKK til rentesatser på 5,5% og 7,75% med en dårlig karakter iflg. Sandard & Poor på BBB-/BB. Den danske stat har karakteren AAA og kan derfor låne til meget billige rentesatser.

Hvorfor har den danske stat ikke valgt at udstede statsobligationer?
Som lånemarkederne er nu, så er der en forskel på over 500 millioner kroner hvis staten havde givet lånet til DONG.
Hvad sker der lige her hos DONG?
Hvem er ansvarlig for så lange forretninger?
Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget af Folketinget?
Er der nogen politikere imellem bestyrelsesmedlemmerne i DONG's bestyrelse?
Har DONG afdækket sådan høje rentesatser via andre finansielle instrumenter?

Med venlig hilsen
Jens-Jørgen Christensen