Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

Hendrich

/ #12035 Dommedag for Danmark???

2014-01-30 14:45

Så har politikere med arrogance stemt for salg af alle danske skatteborgeres ejendom for at forære det til en lille, men magtfuld elite af grådige spekulanter. Og med hvilken arrogance og ringeagt for demokratiet!!! Er jeg den eneste der i dag føler mig magtesløs?? I dag må vi erkende at vores demokrati har spillet fallit. De, vi stemmer på, holder ikke hvad de lover i valgkampen, men tværtimod kun synes at arbejde for egne økonomiske interesser. Dermed er demokratiet sat over styr!! Vi kan jo ikke stole på at ved at placere vores stemme på levebrødspolitikere, at der også arbejdes på at gennemføre den politik, som gav dem stemmerne og derved magten.
Så hvad kan vi, der stadig går ind for den sociale vælfærdsstat, oplysning, inddragelse, demokrati og medbestemmelse gøre? Hvordan slipper vi ud af kløerne på Goldman Sachs, som nu skal ind og bestemme, hvad og hvor meget vi hver i sær skal betale for vores energiforsyning? Husk hvad der skete i Califonien, som nu fører til at USA i dag diskuterer hvordan de kan forhindre financieringsbanker i at eje noget af USA's energiforsyning. Er det muligt, at vi i protest som individer nu kan melde os ud af DONG og ikke aftage deres vare, når vi er bundet op (tvunget) på naturgasnettet? Vi savner svar på det og så ufatteligt meget andet i forhold til den aftale der nu vedtages. Kunne det være en mulighed at fremtvinge et valg nu, der kan bringe nye og forhåbentlig mere troværdige politikere på banen? Forslag efterlyses...