Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs


Gæst

/ #317

2014-01-29 22:26

Hej Niels Christian!
Vil du ikke være sød at spørge Corydon om, hvorfor han ikke på noget tidspunkt har nævnt denne underskriftsindsamling med et ord. I det hele taget har det fået forbavsende lidt omtale i pressen at nu næsten 200.000 mennesker har skrevet under.
Og så burde man også anerkende i debatten, at følelser sandelig også har, og bør have en plads. Folk, ikke kun i dk, men verden over, lever forringede liv med dårligere økonomi, tab af hjem, jobs og egne virksomheder og færre muligheder og frie valg som følge af blandt andre Goldman Sachs meritter, og det er da naturligt at føle sig forbitrede over det. Og det er en følelse!

En socialdemokratisk finansminister bør have så meget integritet, at han ikke udelukkende ser på profit og muligheder, men godt tør sige nej tak til den måske umiddelbart mest indbringende mulighed, for istedet at holde sin sti ren. Som det går nu, bliver vi alle svinet til i denne skamfulde proces, og derfor er det fortvivlende, at denne underskriftsindsamling nærmest ignoreres og at 200.000 vælgere ikke kan råbe politikerne op.

Med ønsket om god vind i morgen,

Kirsten Thorndal