Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs

Kære Niels Christian Cederberg,

Et godt og imponerende tiltag. Men mere end sært og mildt sagt bekymrende, at medierne næsten tier udviklingen i underskriftsindsamlingen ihjel. Det synes at være den mest succesrige underskriftindsamling her i landet (eller hvad?), som burde have en markant medieopmærksomhed. Det er sjældent, at danskerne griber til store protester, og i vor tid finder de fleste sig i stort set alt. Mere og mere går galt omkring os, og vi holder kæft. Metroselskabet i København var en undtagelse, men med ringe solidarisk opbakning, selv om alle nemt kan forstå konsekvenserne af støjterroren mod naboerne, og alle burde kunne se både den politiske udygtighed og arrogance og en åbenlyse udygtighed hos entreprenøren. Men danskerne er som i det meste af Vesten blevet trynet til tavshed. De ældre gemmer sig væk; de unge tosser til drukfester og tomme fællesskabsritualer og blander sig ikke i det samfund, de selv skal overtage, og som de ved ufatteligt lidt om. Alderen midt imellem dukker sig, måske knytter nogle hænderne i lommerne og tænker fluks på egen fordel ved ikke at sige fra og mulige ulemper ved at sige fra.
Netop i en så passiv tid med en så uengageret og sløv befolkning er dette resultat både tankevækkende og imponerende. Antagelig omkring 200.000 underskrifter i protest mod en minister og en regering, der igen og igen har mistet en engleagtigt tålmodig befolknings tillid og ført en merkantil-ny-liberalistisk politik, som end ikke højrefløjen turde i sin regeringsperiode. Et ideologisk misfoster så dagens lys, merkantil-socialistisk-ny-liberalisme. Uhyggelige mindelser gik til Blair's og Bush's pop-overfladiske merkantil-neo-liberalistiske politik, hvorfra "finanskrisen" udsprang. Men befolkningen dukkede sig for at lede efter en gevinst for sig selv.

Der er sket så mange grove forringelser af det danske samfund især i de seneste 15 års tid, og aldrig end i disse år er vi blevet pisket mere til at tosse af sted i et absurd og livskvalitetsødelæggende arbejds-, karriere- og forbrugsrotteræs fra børnehavealderen til pensionsalderen, at der har været næsten utallige vægtige grunde til at protestere, hvor vi dukkede os og tav, af frygt og sikkert uvanthed med at blande sig.
Måske var dette Dongmisfoster (endnu et Dong- misfoster), et helt igennem uetisk projekt med en vist ret anløben finanssektor dråben, der kunne få bægeret til at flyde over. Selv for de godmodige og humbugstolerante danskere.

Hvad agter I at gøre for at få vækket de medier, der normalt kun vågner op for et kort øjeblik, når der er skandaler eller ligegyldigt nyt fra masseunderholdningsindustrien?
Har I - hvem I så er, for I er vel ikke kun du/dig men I - overvejet at udvide protesten med den dimension at flytte fra Dong som elforsyning? Og i øvrigt ikke nogen særligt tillidsvækkende leverandør. (De har rod i deres opkrævninger og udbetalinger).
Hvis de samme ca. 200.000 danskere mener alvor i deres protest og flytter fra Dong, begynder underskrifterne at ligne mere end en uforpligtende protest. Og nu tales der et sprog, som selv finanssektoren kan forstå lidt af. "Folkets røst", der ikke koster andet end besværet med at lukke ørene for råberiet, som alle ved hurtigt forsvinder, har aldrig interesseret erhvervslivet og sjældent politikere uden for valgperioderne. Men risiko for tab af penge kan såvel en arrogant politiker og en finanssektor forstå.
Når det kommer til stykket er de flestes protest sikkert i høj grad rettet mod regeringstoppens tilbagevendende dumarrogance og antagelig i mindre grad udtryk for vrede over et salg, som næppe mange kan gennemskue fordele og ulemper ved. Altså ud over de ideologiske og etiske ulemper, som danskerne normalt heller ikke hæfter sig ved.

Med absolut venlig hilsen
Jens Agger
Palægade 4, 1261 København K
jhsa2009@gmail.com