Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs


Gæst

/ #1945 Fra Niels Christian

2014-01-24 22:59

Kære modstandere af et salg af DONG til Goldman Sachs.

Først og fremmest: Tusind tak for opbakningen. Vi nærmer os 7000 utilfredse underskrifter. Jeg opfordrer igen til at dele denne underskriftsindsamling med jeres netværk. Keep the flame alive!

Dernæst til lidt gode nyheder:

Det lader til, at virakken omkring salget har fået Bjarne Corydon til at udskyde behandlingen af salget i finansudvalget.

Det betyder nu, at deadline for endelig afgørelse af salget er skudt til torsdag den 30. januar, hvor finansudvalget har møde.

Det betyder jo meget for en underskriftsindsamling som denne, at vi har en hel uge mere til at mobilisere underskrifter.

Læs mere om udskydelsen her:

http://www.business.dk/green/corydon-opfordrer-til-hurtig-afklaring-om-dong

Jeg agter at sende underskrifterne i udskrevet stand til medlemmerne i finansudvalget, når de kommer tættere på en endelig behandling af salget. Hvis andre har gode ideer til, hvor underskrifterne vil gøre nytte så skriv til mig.

Hvis der iøvrigt er nogen der har lyst til at tygge sig igennem hele det aktstykke, der beskriver vilkårene i salget af DONG, så værsgo:

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/aktstykke/aktstk37/20131_aktstk_anmeldt37.pdf

De bedste hilsner

Niels Christian