FLYT ANSTALTEN - ISERTITSIVISSAQ NUUNNEQARLI

Teknisk forvaltning kører stadig den samme tone som de plejer at være og de siger at man har hørt på interessanterne - paragliderne er ikke blevet hørt og garanteret også andre. Det her minder mig om hvor enerådigt teknisk forvaltningen er,som vores ejerforening har oplevet og derfor tillader jeg mig at bringe vores artikel igen fra den gang:

Miljø og areal forvaltning i Kommuneqarfik Sermersooq’s opførsel ligner magtmisbrug

Det er efterhånden ikke nemt at være borger her i kommunen. Kontakten til forvaltningen samt til de folkevalgte er som at slå i en dyne. Vi har i vores ejerforening været vidne til et ulovligt byggeri og har kæmpet for at få kommunen til at holde sig indenfor reglerne. Efter lang tid og henvisning til reglerne fik vi endeligt overbevist forvaltningen om, at byggegrundene foran vores huse var i strid med lokalplanen. Forvaltningen annullerede derefter to byggegrunde ud af fire i Nuussuaq-bydelen i Nuuk og vi troede alt var godt. Herefter tillod de – til vores kæmpe overraskelse - bygherren at bygge på en annulleret byggegrund. I vores øjne tangerer det magtmisbrug. Både lokalplan og areallovgivning blev tilsidesat af forvaltningen for ikke at nævne, at forvaltningen var 8 måneder om at svare på vores første henvendelse på deres annullering af de to byggefelter.
Efter, at vores sag har været i aviserne, har vi fået en del henvendelser fra borgere, der også har følt forvaltningens ulovlige og egenrådige virkemåde i strid med alle regler, så vi er bestemt ikke alene i vores overbevisning om at der er noget galt. Ikke overraskende og som aviserne tidligere har skrevet om andre byggesager, så er der sket arealtildeling i strid med loven i sager i havne – gammel bydel og kolonihavnen i Nuuk. Skal man kende nogen i arealforvaltningen eller være arkitekt eller byggefirma for at få disse særlige tilladelser?
Retningslinjer for byggeri burde ikke være ukendt for bygherrer mv. Så sent som sidste år var arealforvaltningen og miljødirektøren i medierne samt afholdte offentlige møder vedrørende arealtildeling og lovgivning. Så er man uforstående over for, at nogle mennesker og bygge-/arkitekt firmaer får speciel tilladelser. De mennesker, der har fået byggegrund f.eks. ude i Qinngorput, har søgt om at dreje lidt på byggefeltet eller flytte den en smule, så det passer bedre til terrænet eller udsyn. De har fået afslag på ansøgning og fik besked på, at der ikke skal flyttes på byggegrund med en eneste meter – de samme regler gælder åbenbart ikke for alle.
I vores sag har vi lige fra starten af klargøring af byggerierne foran vores ejendomsboliger gjort opmærksom på, at bygherren ikke holdte sig indenfor byggefelterne. Vi har haft kontakt til flere i areal forvaltning, men også dennes direktør Thorkild Lauritzen samt ringet til udvalgsformanden i Paamiut. Efterfølgende skrev vi også til borgmesteren Asii Naarup og formanden for forvaltningen Adolf Holm om forholdene, hvor borgmesteren kun svarede, at hun har modtaget vores klage og sendte den videre i systemet. Forvaltningens formand har aldrig svaret på vores mange henvendelser.
Når alle offentlige instanser/myndigheder vender ryggen til – hvad gør man som borger så?
Vores sag blev meldt til politiet for at få stoppet byggeriet, men vi fik besked på, at de kun ville reagere, hvis den ansvarlige myndighed bad dem om at stoppe det – og det ville kommunen ikke. Derefter blev sagen påklaget til Departementet for boliger og Trafik, der også var overraskende svag i deres melding til kommunen. De tog på areallovgivning med slap hånd og henviste blot kommunen til at rette op på problemet (lovliggøre byggeriet). Det er skuffende adfærd af en instans der ellers skulle beskytte borgeren og som ellers gerne skulle agere efter areallovgivning. Ombudsmanden kunne ikke rigtig gøre noget med sagen, da den stadig kører i bureaukratiet, men giver os medhold i, at kommunen umiddelbart ikke har håndteret sagen korrekt. Men selvom vi ville få medhold fra Ombudsmanden, så kan han ikke gøre meget ved det. Han har kun mandat til at give irettesættelser til kommunen og kan ikke gøre noget ved selve byggeriet, der nu står færdigbygget.
Vi har en miljø og arealforvaltning i Kommuneqarfik Sermersooq, der er total immun overfor areallovgivning og lokalplan. Derudover har de ikke været i stand til at overholde svarfrister iht. sagsbehandlingsloven. Kommunens politikere og borgmesteren kigger hen over området og lader som om der ikke eksisterer et problem. Det kan opfattes som om de på den måde accepterer magtmisbrug, anarki og for ikke at nævne, at der tegner sig en kæmpe mønster – der er noget helt galt i den del af kommunen. Retssikkerheden for almindelig borger eksisterer ikke.
I en mail skrev jeg til borgmesteren, at det var godt vi har kommunevalg i år. Borgmesteren svarede, at det var godt at vi levede i demokratisk samfund hvor alle har mulighed for at ytre sig. Men det handler ikke om ytringer, det handler om fakta. Vi har set anarki, beslutninger hen over hovedet på borgerne og en forvaltning, der handler i strid med areallovgivning og lokalplan.

Mvh
Formanden for ejerforening Nuunnerit
Max