NEJ tak til den nye offentlighedslov

Jens Jensen

/ #1816 Dokumenter kan mørklægges i 20 år--for at tilfredsstille politiserede topembedsmænd

2013-05-22 10:01

Citat fra Information "Dokumenter kan mørklægges i 20 år" 21.5.2013


<< »I det omfang, materialet er undtaget efter de nye regler, så er det undtaget for aktindsigt på ubestemt tid. Det vil sige for tid og evighed i den forstand, at arkivloven så tager over,« siger Carsten Henrichsen, der er stærkt kritisk over for den nye lov: »Denne lov giver i virkeligheden – retligt og de facto – myndighederne vide muligheder for at tilbageholde materiale. Den nye lov åbner en ladeport for, at politisk følsom kommunikation kan hemmeligholdes med henvisning til, at sagen er i politisk proces.«

... Både Oluf Jørgensen og Carsten Henrichsen mener, at embedsmændene på Slotsholmen, hvor centraladministrationen har hjemme, står som de store sejrherrer med loven.

»Der er ingen tvivl om, at Slotsholmen og embedsmændene er gået ind i denne sag fra start med en velgennemtænkt plan. Der har fra begyndelsen været et ønske om at skabe og beskytte et frirum for embedsmænd og politikere. Det er Slotsholmens interesse i lukkethed, der har vundet kampen om den nye offentlighedslov,« siger Oluf Jørgensen, de suppleres af Carsten Henrichsen:

»Embedsværket har aldrig været særligt begejstrede for en offentlighedslov, som kan bruges af pressen til at bringe politiske følsomme forhold for dagens lys.«>>

Kommentar:

Meget forståeligt, når topembedsmænd og politikere åbenlyst betragter befolkningen, ikke som oplyste borgere som skal tjenes på vegne af folkestyret, men som dumme skaffedyr, der ikke skal ubelejliges med indsigt i beslutningsgrundlagene.  Indrømmet, vi vel ikke vil kunne forstå dem!--især når det ellers vil komme til syn, at grundlaget drejede sig om studehandel og interne magtspil og symbolpolitik levebrødspolitiker, spindoktorer og topembedsmænd, og har intet med landets og nationens (frem)drift at gøre.

Nej vi skaffedyr skal blot bøje nakken og betale ved kasse 1--hvorefter vi pænt kan afvente den forventede notering i skudsmålsbogen.