NEJ tak til den nye offentlighedslov

Rune Larsen

/ #964 Newspeak og vejen mod mindre demokrati

2013-04-19 13:23

"Offentlighedsloven" er blot seneste eksempel på danske regeringers brug af 'newspeak'. Newspeak er det Orwellske udtryk for, når Staten benævner ting ved deres modsætning for at undergrave befolkningens evne til overhovedet at forstå og tale om hvad der foregår:

Lukkethedsloven kaldes derfor Offentlighedsloven.

Danmark har i forvejen et af den vestlige verdens mest lukkede statsadministrative systemer, så den yderligere stramning af offentlighedens mulighed for at se magthaverne efter i kortene er et ubehageligt skridt i den forkerte retning. Det er en indskrænkning af demokratiet, for grundlaget for demokratiet er en oplyst offentlighed, hvilket kræver offentlighedens indsigt i den politiske proces. Det vi som demokratisk samfund har brug for er derfor ikke mindre, men mere gennemsigtighed i forvaltningen af den politiske magt. Så:

Kære politikere

Hvem har problemet i vores fælles repræsentativt demokratiske samfund, hvis jeres politiske arbejde ikke tåler befolkningens blik?
Jer eller den befolkning, der har vist jer tillid og stemt jer til magten?

Venlig hilsen
Rune Larsen