NEJ tak til den nye offentlighedslov


Gæst

/ #659

2013-04-13 21:17

Forslaget til ny Lov om offentlighed i forvaltningen indebærer, at man ikke fremover vil kunne få indsigt i kommunikation mellem offentlige instanser.
Forslaget er dermed et magtfuldkomment forsøg på at fratage borgerne mulighed for indsigt i og indlydelse på myndighedernes og ikke mindst den til enhver tid siddende regerings administration af Danmark.
En vedtagelse af lovgivningen er således også et kontant udtryk for visse politikeres opfattelse af, at de står over de mennesker, der har valgt dem.
At sætte den danske vælgerbefolkningen uden for indflydelse ved at fjerne deres mulighed for at få indblik i de folkevalgtes kommunikation med bl.a. offentlige institutioner er udtryk for en feudal magtfuldkommenhed, der for det første er en anakronisme i 2013 og for det andet uundgåeligt vil medvirke til en afgørende og uholdbar fremmedgørelse af borgerne i forhold til de folkevalgte og ikke mindst til myndighederne.

Kristian Almar