FJERN LOFTET OVER SYGEDAGPENGENE
Syge danske statsborgere skal blive raske inden 52 uger, hvis de vil have sygedagpenge.
De som ikke kan nå det indenfor fristen, kan få forlænget deres sygedagpengeperiode, men ikke på et lægeligt skøn. Beslutningen tages alene af sagsbehandleren i den kommune, der udbetaler dagpengene.
Borgere med livstruende, længerevarende sygdomme skal efter 52 uger på kontanthjælp, men mange (cirka 25%) er henvist til at miste al hjælp, fordi de er gift eller har en pensionsopsparing.
Der er ingen mærkbar besparelse for staten ved at have disse menneskeforagtende regler, som truer såvel mental som psykisk helbred hos de få syge, der ikke kan blive raske på statsautoriseret tid.
For hver af den cirka 6000 langtidssyge er der pårørende. Kærester, ægtefæller og børn som bliver ramt økonomisk, og absolut også psykisk. Disse risikerer på længere sigt at blive syge selv, som følge af den elendige behandling regering og folketing dikterer.
Velfærd og sygdomsbehandling er ikke en opgave for private velgørere eller ægtefæller. Det er en samfundsopgave, og en del af grunden til, at skatten er så høj.
Ingen vælger sygdom, men alle kan rammes – i dag, i morgen, om et øjeblik.
Intet menneske fortjener at sidde hos lægen og få at vide, at man har en livstruende sygdom, og samtidig være presset til at spekulere på at få tingene til at hænge sammen økonomisk.
Giv syge et værdigt liv – giv syge og pårørende mulighed for en værdig afsked
FJERN LOFTET OVER SYGEDAGPENGENE
Jeg vil have regeringen til at fjerne loftet over sygedagpenge øjeblikkeligt.
Jeg vil også have fjernet kommunale sagsbehandleres mulighed for at diagnosticere, medicinere og vurdere medicinske problemer.
Husk vi også er på Facebook: https://www.facebook.com/groups/sygedagpenge/
Johnny Larsen - Lise Mierca Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |