Bevaring af det grønne legeområde ved Magleblikskolen, Frederiksværk.
Kære forældre og pårørende til børn på Magleblikskolen, Frederiksværk.
Vi har oprettet denne underskriftindsamling for, at gøre jer opmærksomme på kommunens planer om at inddrage det store grønne areal, der ligger mellem multibanen, den lille høj og skolestien (se vedhæftede billede), for at bygge to ekstra tennisbaner.!
Byrådet har allerede godkendt opførelsen af fire tennisbaner, som skal placeres mellem skolestien og Frederiksværk Idrætshal. Derudover er der givet tilladelse til opførelsen af yderligere 1 tennisbane, med udvidelsesmulighed til endnu 1 tennisbane - så potentielt 6 tennisbaner i alt. (opdateret tekst)
Dette betyder, at vores børn mister det område, hvor de spiller rundbold, laver idræt, leger og har udeundervisning.
Man vælger at fjerne det største grønne areal, vores børn har at lege på. Hvis dette grønne område fjernes, kan de mindste børn i skolen se frem til, at deres legeområder hovedsageligt kun har sten, grus og asfalt som underlag. Dette vil begrænse deres valg af lege, og forringe deres muligheder for fysisk udfoldelse.
Politikernes ansvar ligger i at give skolen de bedste forudsætninger, ikke forringe dem. Et sådant tiltag vil uden tvivl forringe vores børns vilkår for leg, undervisning og velfærd, mens de er i skole.
Kommunen har valgt ikke at inddrage Magleblikskolen i deres planer, og der har ikke været nogen dialog med skolen om dette. Derfor har skolen ikke haft mulighed for at påvirke eller stoppe disse planer.
Du kan læse mere på Olaf's opslag på Facebook, hvor planerne er beskrevet: https://www.facebook.com/groups/FriDebatHalsnaes/posts/7514592338661048/
For mere information kan I læse referatet fra Tennisklubbens ekstraordinære generalforsamling og se grundplanen fra kommunen her:
Referat af ekstraordinær generalforsamling - https://ftennis.dk/cms/Clubftennis/ClubImages/referatafekstraordin%C3%A6rgeneralforsamling13.05.24.pdf
Grundplan fra kommunen - https://ftennis.dk/cms/Clubftennis/ClubImages/20240426%20Grundplan_tennis%20bag%20sportshal.pdf
Derudover kan man læse kommunens dagsordensreferat her:
Det er vigtigt, at vi som forældre gør noget nu – ellers er det for sent, og vores børn mister deres grønne legeområde. Lad os stå sammen og sikre, at vores børn fortsat har et sted at lege og være aktive udendørs.
Vi vil opfordre jer til at skrive under på denne underskriftindsamling, så vi sammen kan få disse planer stoppet.
Man kan og tage kontakt til Steffen Jensen på Facebook eller via e-mail (borgmester@halsnaes.dk) for at gøre ham opmærksom på, hvorfor udvidelsen med 5. og 6. tennisbane er et rigtig dårligt forslag, og hvor vigtigt det er, at vi bibeholder det grønne område.
Man kan desuden også skrive til de andre lokalpolitikere, som var med til at vedtage denne plan:
Helle Vibeke Lunderød - helu@halsnaes.dk
Mads Vergo - Byrådsmedlem i Halsnæs kommune - madsv@halsnaes.dk
Kim Daugbjerg (A) - kimda@halsnaes.dk
Annette Westh (A) - anwe@halsnaes.dk
Frederik Germann (C) - frgmp@halsnaes.dk
Sune Raunkjær (V) - sunsr@halsnaes.dk
Jeg krydser fingre for, at vi sammen kan stoppe denne forringelse af vores børns skole og få dem til at ombestemme sig.
___________________________________
Jeg vil gerne afslutte med en direkte opfordring til byrådsmedlemmerne:
Det grønne område ved Magleblikskolen er ikke bare et vilkårligt grønt område på magleblikskolen. Det er et vigtgt legeområde for vores børn. Det er et af de vigtige steder på skolen, hvor de bla. udvikler deres sociale færdigheder, får motion og oplever glæden ved udendørs aktiviteter. Ved at inddrage dette område til tennisbaner, fratager I børnene et vigtigt lege- og undervisningsområde.
Vi beder jer derfor om at revurdere planerne for opførelsen af den 5. og 6. tennisbane og i stedet bevare dette essentielle grønne areal til gavn for skolens elever, nærmiljøet og de foreninger der bruger det. Vores børn fortjener at have adgang til et stort og åbent legeområde, hvor de kan trives og udvikles.
Jeg håber, at I vil lytte til os forældre samt skolen, og tage vores bekymringer alvorligt.
Mvh flere bekymret forældre på Magleblikskolen.
Mads Vangsgaard Kontakt forfatteren af dette andragende