Bevar Fritidsgården
Kære alle
Endnu engang truer en sparerunde med at lukke Fritidsgården! – sæt din underskrift, del til dit netværk og støt op om bevarelsen af Fritidsgården Gødvad.
I 2010 blev Fritidsgården ramt af den helt store sparekniv. Nu varsles der en yderligere besparelse på 66,4 millioner, hvoraf de 14 millioner skal findes på børne- og ungeområdet i Silkeborg Kommune jf. sparekataloget[1]. Den foreslåede besparelse ved at lukke Fritidsgården vil være 700.000 kr.
Fritidsgården blev etableret i 1984 som et gratis fritidstilbud med store inde- og udendørsarealer og aktiviteter. Der er bl.a BMX bane, gocart-race, minimotorcrosscykler, mooncars, legeplads og ridning samt et større dyrehold med heste, geder, kaniner, chinchilla, undulater og høns mv.
Gødvadskolens Skolefritidsordning benytter Fritidsgården til Gødvadskolens børn fra børnehaveklassen til og med 3. klassetrin. Fritidsgården er desuden et unikt tilbud som besøgsinstitution til samtlige institutioner, skoler m. fl. i Silkeborg, med op til 10.000 besøgende om året. Disse, institutioner og skoler m. fl., kan blive tvunget til egenbetaling, hvis de ønsker at bibeholde lignende tilbud til børn og unge. Der kan således stilles spørgsmål til den reelle besparelse i forhold til den værdi Fritidsgården har for alle i Silkeborg Kommune.
Hvis vi gerne vil bevare Fritidsgården, må vi have politikerne i tale og med hjælp af din underskrift, kan vi sammen påvirke de budgetforhandlinger, der er planlagt for 2017.
Lad os få delt budskabet og samlet flest mulige underskrifter inden den 8 juni, hvor der er møde i Børne- og ungeudvalget, så vi kan bevare Fritidsgården, som det skønne fristed og udflugtssted det er for unge som ældre i Silkeborg Kommune.
Du underskriver ved hjælp af din e-mail, og ved at dele i dit netværk opnår vi flest mulige underskrifter. Disse bringes til viderebehandling af vores lokalvalgte Kim Nielsen Barslund samt Søren Kristensen formand for Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune.
Mange hilsner fra en gruppe forældre i Gødvad
[1]Reduktionsforslag til budget 2017: http://silkeborgkommune.dk/~/media/Om%20kommunen/Oeko
Anne-Belle Rindel Olsen Kontakt forfatteren af dette andragende
Forfatteren af denne ansøgning har lukket denne ansøgning.Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har fjernet underskrivers personoplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |