Bevar de grønne rekreative områder tæt på Helsinge by
Den 3. december udsendte Gribskov kommune en for-høring til kommuneplanen 2021-33.
Heri foreslår Gribskov Kommune bl.a, at et af de få bynære naturområder i Helsinge omlægges fra »landzone til rekreative formål« til »byzone til boligformål«.
Det pågældende område, Ved Skoven 3,5 og 7, ligger imellem Engerødkvarteret og Bymose Hegn. Det er et 2,2 hektar grønt naturområde med rigt dyreliv og naturbeskyttet sø og mose.
Området benyttes i dag af mange Gribskovborgere, og er en naturlig gennemgang fra Helsinge by til bl.a. spejdergrunden og skoven.
Dagligt er der hundeluftere, skole- og børnehavebørn, legende børn fra nærområdet, turister og motionister i alle aldre, der bruger området til deres forskellige formål.
I mands minde har den lille grønne oase været bindeled mellem byen og skoven.
Vi er IMOD at dette naturområde bliver udlagt til bebyggelse, og at et vigtigt rekreativ områder tæt på byen derved forsvinder.
Ved at skrive under på denne underskriftsindsamling, siger du NEJ TAK til kommunens forslag om at omlægge dette rekreative naturområde til boligformål.
Skriv under ved at udfylde formularen til højre/nedenunder.
Vigtigt: Husk at bekræfte din underskrift via link i den email, du efterfølgende modtager - TAK!
Borgere fra Engerødkvarteret i Helsinge Kontakt forfatteren af dette andragende