Bevar Bogstøtten - hjælp til psykisk sårbare unge
I 23 år har Bogstøtten hjulpet studerende med psykiske problemer igennem deres uddannelser og ud på arbejdsmarkedet, men nu er Bogstøtten truet af lukning, da Socialforvaltningen vil fjerne støtten. Vi har brug for opbakning, så skriv under her, så Bogstøtten kan bestå.
”Uden Bogstøtten sad jeg her ikke i dag”, fortæller Désirée, der har brugt Bogstøtten i fire år. Hendes psyke knækkede, da hun var midt i sit studieforløb. ”Jeg havde 60 Panodiler og en flaske rødvin klar, for jeg kunne ikke mere. Mit sidste forsøg var Bogstøtten, og her fik jeg hjælp til ikke bare at færdiggøre min kandidatuddannelse, men også til at få mit liv til at hænge sammen igen.”
Désirées historie er en blandt mange, der fortæller, hvordan Bogstøtten har hjulpet unge psykisk sårbare, der har kæmpet med at finde retning og fodfæste i uddannelsessystemet. Bogstøtten er et fællesskab for studerende med psykiske problemer, hvor man ikke blot får støtte til at komme igennem studiet, men også til at håndtere et svært liv med psykiske problemer.
En anden er Per, der blev ramt af stress og angst under sit studie: ”Uden Bogstøtten ikke ville være nået til mit speciale, som jeg er i gang med nu,” som han siger. Han har ligesom mange andre måttet erfare, at han havde brug for mere støtte, end han kunne få på sit studie.
Hver måned bruger mere end 80 studerende Bogstøtten, og i 2017 gennemførte 26 studerende i Bogstøtten deres uddannelser, og mange fortæller ligesom Per og Désirée, at det kun har ladet sig gøre med Bogstøttens hjælp.
Der er et kæmpe potentiale i at få inkluderet mennesker med psykiske problemer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det bidrager vi med i Bogstøtten, hvor der er et fællesskab med tid og ressourcer til at hjælpe unge, der ellers ville knække nakken i uddannelsessystemet. Socialforvaltningen i Københavns Kommune vil dog lukke Bogstøtten, og det vil betyde, at vi taber en masse mennesker på gulvet.
Kommunen skal spare, men det giver ikke mening at skære på et tilbud, der både hjælper mennesker til at tackle psykisk sygdom, få en uddannelse og et job. Bogstøtten tjener sig hurtigt hjem, når vi hjælper unge ud på den anden side af både studierne og psykisk sygdom.
Hjælp os med at sikre Bogstøtten – skriv under på den underskriftsindsamling lige her!
Du kan se et indslag om, hvorfor Bogstøtten skal bevares i Lorry ved at klikke her.
Du kan læse en artikel fra Lorry om, hvorfor du skal skrive under på, at Bogstøtten skal bevares ved at klikker her.
Og du kan læse mere om Bogstøtten på Fountain Houses hjemmeside ved at klikke her.
Tak for opmærksomhede og tak for din støtte <3
Laurids Bæk Simonsen Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |