STOP CHIKANEN AF ØKO-LANDBRUGET HEGNSHOLT
Kontakt forfatteren af dette andragende
388 skrev på to uger under på :STOP CHIKANEN AF ØKO-LANDBRUGET HEGNSHOLT
2024-08-04 12:56:27Som kunde i økolandbruget Hegnsholts butik startede jeg midt i sommerperioden (7.juli) en underskriftindsamling, hvor jeg opfordrede Lejres borgmestre til at søge dialog med Hegnsholts leder i en konflikt, der var gået i hårdknude. På to uger fik jeg indsamlet 388 underskrifter fra primært Lejre-borgere, som også ønskede en dialog. Desværre har Lejre Kommune valgt at pudse fogeden på Hegnsholt, men det er stadig muligt at finde en mindelig løsning. Det handler om et hegn, der skal fjernes, men det handler også om to parter der ikke taler godt sammen. Den stærkeste part er uden tvivl Lejre Kommune der har allieret sig med advokaterne Bech & Bruun. Det kan godt være Lejre kommune vinder fogedsagen, men det er Lejres borgere der taber.
Jeg har lavet underskriftindsamlingen på eget initiativ, men har dog orienteret Johanne Schimming fra Hegnsholt. Efter 14 dages underskriftindsamling havde 388 primært Lejre-borgere skrevet under på opfordring til dialog. Trods at det alt sammen skete i en ferieperiode, hvor Bech & Bruun var de eneste der tilsyneladende ikke var på ferie.
Resultatet er sendt dags dato til alle medlemmer af Lejre Kommunes kommunalbestyrelse
Claus V - Kunde hos Hegnsholt , Lejre