Underskriftsindsamling om opdatering af danskfagets litteraturkanon

Kontakt forfatteren af dette andragende

Høring om danskfagets litteraturkanon giver håb.

2022-03-31 12:59:00

Kære alle

Sidste år skrev I under på denne underskriftsindsamling i en periode på to uger, hvor vi sammen rundede 2000 underskrifter. I skal vide, at det er lykkedes at få holdt en høring om danskfagets litteraturkanon i gymnasiet. Den fandt sted den 30. marts 2022 i Landstingssalen på Christiansborg. Her kan I læse mere om høringen, se programmet og streame den igen. Vi er glade og tilfredse her bagefter, og vi vil gerne takke for den store opbakning fra jer og mange andre i debatten og under selve høringen.

Vi synes, vi fik vores pointer fint frem i vores oplæg, og det var i det hele taget en god og konstruktiv formiddag med rigtig gode indlæg af Marianne Zibrandtsen, Alma Tynell, Lasse Horne Kjældgaard, Anne-Marie Mai og Hans Hauge. Vi gik fra høringen med en optimistisk fornemmelse af, at politikerne kunne se, at der er en udfordring, og at der nok skal åbnes for en revision af kanonen. Vi kan nu kun håbe på, at de kan blive enige om at nedsætte et udvalg til at se på sagen - og gerne med så frie rammer som muligt. 

Med venlig hilsen

Ditte Eberth Timmermann og Mischa Sloth Carlsen


Mischa Sloth Carlsen

Kanonhøring i Folketinget den 30.3.2022

2022-01-27 20:54:57

Kære alle underskrivere

Sidste år støttede I vores underskriftsindsamling om opdatering af danskfagets kanon. 

Idag har kuglerne til kanonsagen fået nyt krudt: Den 30.3.2022 bliver en stor dag, for der skal vi til høring om gymnasiets litteraturkanon. Vi har siden foråret 2021 arbejdet for at få folketingets børne- og undervisningsudvalg til at genoverveje vores henvendelse om en fornyelse af gymnasiets kanon. I første runde havde vi jo været til foretræde, men var blevet afvist af ministeren, som der også står i informationen om denne underskriftsindsamling. Debatten var massiv, rungede helt til Sverige og kulminerede med støtte fra Det Danske Akademi i juni måned.

Vi er spændte på, hvad høringens deltagere får lagt op til at diskutere, og hvordan de folkevalgte handler på det. Mange tak for jeres støtte!

Med venlig hilsen

Ditte og Mischa


Mischa Sloth Carlsen

Status for underskriftsindsamling om opdatering af gymnasiets litteraturkanon

2021-05-20 15:58:18

Kære underskriver 

Vi vil gerne takke dig for, at du har skrevet under på, at vores børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal genoverveje Dansklærerforeningens henvendelse om at opdatere danskfagets litteraturkanon på de gymnasiale uddannelser.   

Efter to uger rundede vi sammen 2.000 underskrifter, og siden er flere kommet til. Efter ministerens afvisning har der været stor debat i medierne om danskfagets litteraturkanon, og den er i høj grad taget til. Reaktionerne taler i al fald deres eget sprog om, at kanonen er forældet og bør tages op til revision.  

Du skal vide, at vi fortsat arbejder på sagen, men Rom blev ikke bygget på en dag. Det centrale er at få forligskredsen bag litteraturkanonen fra 2004 til at genåbne forliget. Hvis socialdemokraterne ikke ønsker dette, skal der findes et flertal uden om dem – det vil sige med SF, R, V, K og DF. Det handler med andre ord om at få politikerne til at indse, at vi ligesom mange andre i samfundet mener, at kanon er forældet af forskellige årsager.  

Underskriftsindsamlingen fortsætter, og du må hellere end gerne dele linket (igen) med dit netværk. Hver stemme tæller – både her og i debatten derude. Du hører fra os igen, når der er nyt i sagen.  

Med venlig hilsen  

Ditte Eberth Timmermann og Mischa Sloth Carlsen
Forpersoner i Dansklærerforeningens bestyrelser for ungdomsuddannelserne   


Mischa Sloth Carlsen



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.