Alle kan leve af planteføde – også børn

Kontakt forfatteren af dette andragende

Status på myndighedernes syn på planteføde til spædbørn

2017-08-01 11:22:47

Kære alle

Endnu en gang hjerteligt tak for de mange underskrifter.

Status er, at embedsmænd hos de danske myndigheder henviser til EUs syn på sagen (fremfor f.eks. at gøre som i Storbritannien og i Nordamerika, hvor myndighedernes vejledning er mere konstruktiv), men at de har taget konstruktivt imod vores argumenter og overvejer sagen. Fra en nøgleperson har vi fået en særligt positiv tilkendegivelse. Vi er desuden blevet inviteret til et nyt møde med nogle af de andre nøglepersoner til september.

Når vi ikke fortæller detaljer om hvilke embedsmænd og hvorfra, og præcis hvad de argumenterer, er det fordi, at vi vurderer, at der er størst chance for et resultat, hvis vi lader embedsmændene gøre deres arbejde i fred og ro.

Hvis først politikerne bliver involveret i embedsmændenes arbejde, bliver det hele politiseret, fremfor at bygge på en saglig og videnskabeligt funderet dialog. Og det vigtige her er jo resultaterne - at en ændring faktisk finder sted. Den slags kan desværre tage tid.

Vi vil løbende opdatere jer, når vi har nyt. Tak for tålmodigheden.

Vi har i øvrigt en ny underskriftsindsamling lige på trapperne om et andet lige så vigtigt emne. Dét emne er et, som vi virkelig ønsker at få politikerne involveret i, og det vil få meget synlighed i den kommende tid. Hold øje med vores nyhedsbrev, Facebook og hjemmeside for mere information.

Tak for jeres opbakning.

De bedste hilsener
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær
Dansk Vegetarisk Forening (DVF)
www.vegetarisk.dk


Dansk Vegetarisk Forening

Over 2.500 underskrifter og stor presseomtale - hjælp os med at nå ud til endnu flere

2017-04-05 13:12:32

Kære alle

Tusind tak for de mange underskrifter. Det virker - pressen er nu begyndt at interessere sig for sagen! Vi håber derfor, at I vil opmuntre endnu flere til at skrive under.

Først bragte Berlingske en artikel om underskriftsindsamlingen, hvor vi redegjorde for problematikken:

https://www.b.dk/nationalt/foraeldre-til-veganerbabyer-vil-have-kostraad-fra-det-offentlige

Så fulgte Jyllands-Posten op med en lignende artikel:

http://jyllands-posten.dk/livsstil/familiesundhed/ECE9476373/veganerforaeldre-vil-have-kostraad-fra-myndigheder/

Så skrev formanden for Folketinget, Pia Kjærsgaard, et udokumenteret og underlødigt angreb på DVF og veganske forældre på sin blog hos Berlingske (som hun også delte på sin Facebook-profil):

http://puls.b.dk/skal-sundhedsstyrelsen-give-vejledning-i-vanvid/

Vi har indsendt et modsvar til Pia Kjærsgaards indlæg og afventer nyt fra Berlingske. I mellemtiden har en storm af veganere og vegetarer taget til genmæle på Facebook, og det har nu fået Jyllands-Posten til at skrive en glimrende artikel:

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE9483625/veganere-i-strid-med-pia-kjaersgaard-smaa-boern-kan-sagtens-leve-uden-koed-og-maelk/

I er meget velkomne til at deltage i debatten på f.eks. https://www.facebook.com/vegetariskforening eller ved at aflive myter ved at henvise til vores vejledningspjece, som vi har udarbejdet i samarbejde med klinisk diætist Maria Felding, som er specialist i vegansk og vegetarisk ernæring:
http://vegetarforening.dk/sites/default/files/Babyfolder_05.pdf


Vi vil gerne opfordre alle jer, der allerede har skrevet under, til at få bare én mere - og gerne 5 flere - til at skrive under. Jo flere underskrifter, vi får i ryggen, jo stærkere står vi i forhold til at overbevise myndighederne om en mere konstruktiv tilgang til vegansk spædbørnsernæring. 

Vi har afholdt de første møder, og vi har derpå sendt dem et udkast til, hvordan anbefalingerne for spædbørn kan formuleres mere konstruktivt. Men vi ved endnu ikke, hvor langt de er parate til at gå, så vi har brug for jeres opbakning.

Vi arbejder desuden på andre tiltag, som vi vil fortælle mere om snart.

Hjerteligt tak for den store opbakning.

Grønne hilsener,
Dansk Vegetarisk Forening (DVF)


Dansk Vegetarisk Forening



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.