Begræns Bestrålingen af Befolkningen
Kontakt forfatteren af dette andragende
Høring d. 12. april om mobilstråling, trådløse netværk og anden ikke-ioniserende stråling
2018-04-16 04:53:56Kære Underskrivere
D. 12. april blev vore underskrifter igen afleveret til Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeren på dagen med den vigtige høring.
EHS Foreningen, MayDay og Helbredssikker Telekommunikation følger tæt med i, hvad der sker på området og vi håber, at denne høring, og det pres mange organisationer og privatpersoner har lagt på vore landspolitikere, nu kan føre til gavnlige politiske processer rundt om i landet.
Dog vil vi fortsat opfordre alle til fortsat at arbejde for ændringer på området i jeres eget regi; skolebestyrelser, børnehaven, kommunen, arbejdspladsen mm. Skriv læserbreve, ring til jeres lokalpolitikere, snak med naboen......Vi skal fortsætte med at gøre opmærksom på helbredsskader fra trådløs og elektrisk teknologi.
Der arbejdes på højtryk for at etablere samarbejde med de øvrige nordiske lande. Bevågenheden og kritiske holdninger til smartmetere, wifi i vuggestuer, Ipads i indskolingen, 5G osv. er begyndt at rumstere rundt omkring i verden, og vi skal være med til at skabe en global synergieffekt.
Følg gerne med på:
www.helbredssikker-telekommunikation.dk/
På vegne af de 3 organisationer, som står bag underskriftindsamlingen
Formidlingskoordinator i EHS Foreningen
Pernille Schriver
EHS Foreningen, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation og May Day