Ikke flere nedlæggelser – sæt gang i Europas langdistance tog!
Kontakt forfatteren af dette andragende
Flashmob-aktion: JA til klimavenlige tog, NEJ til alene fly i Europa
2016-05-16 09:42:26Det er i den grad usikkert, om vi fortsat fra december 2016 kan komme med tog til Tyskland, og nattog nedlægges på stribe i Europa. Koordineret med aktivister i andre europæiske lande vil vi klart sige:
- JA til klimavenlige tog og nattog.
- NEJ til flytrafik som eneste rejsemulighed i Europa.
>> Besøg aktionens facebook side
Aktionen finder sted onsdag d. 8. juni på Københavns Hovedbanegård mellem 8 og 9 om morgenen. Tilmelding er nødvendig af hensyn til det praktiske arrangement.
Spred budskabet om aktionen, en såkaldt "Flashmob", deltag selv, og vi mangler også folk, der vil være med til at organisere al det praktiske.
Det er både sjovt og vigtigt at komme ud i offentligheden med budskabet. Aktionen forsøges koordineret med TV2's Go'Morgen Danmark.
Er du ikke meget for facebook, så besøg opslag hos Rådet for Bæredygtig Trafik.
Vær søde at sprede dette på jeres sociale medier, hjemmesider og via e-mail listerne!
Poul Kattler
Underskriftindsamling er lukket - lad dit mishag give sig til kende direkte til tyske politikere og dit EU-parlamentsmedlem
2016-01-20 19:39:51Tak fordi du var blandt 1.550 bekymrede borgere i Europa, der har underskrevet denne vigtige underskriftindsamling i løbet af 2015.
NGO-netværk "Back on Track" vil aflevere underskrifterne til EU-Kommissionen.
Helt ærligt er dette en frustrerende situation for venner af de europæiske jernbaner. På trods af det momentum, der kom ved COP21 i december, var blækket fra underskrifterne fra de politiske ledere i Paris knap nok tørt, før den store leverandør af nattog i Europa Deutsche Bahn (DB) erklærede en fuldstændig og hurtig lukning af deres netværk af nattog og autotransporttog.
Billedet er klart: Kun politisk vilje og pres kan redde europæiske grænseoverskridende persontog. Nattogene er det første skridt - andre internationale linjer i netværket vil helt sikkert også dø. De nationale jernbaneoperatører vil ikke alene tage sig af et internationalt jernbanenet på tværs af Europa. Kun rentable og isolerede linjer vil blive videreført. Flytrafik og busser vil sejre.
Vi opfordrer dig til at tage et blik på Back on Track appellen og sprede det i dit netværk og skrive e-mails til de to nævnte tyske politikere og til din MEP.
På vegne af Back on Track
Poul Kattler
Rådet for Bæredygtig Trafik i Danmark
Poul Kattler