Nej til udlevering af dine helbredsdata uden samtykke

Kontakt forfatteren af dette andragende

Nyt om statens tyveri af danskernes fortrolige patientdata!

2015-03-13 22:25:13

 

Kære underskriver af underskriftindsamlingen:

Her er sidste nyt i sagen om udlevering af en kopi til Rigsarkivet af alle danskeres ulovligt indsamlede helbredsdata! De fortrolige data fra alle danskeres lægebesøg i de sidste 7 år, som er overført til DAMD databasen uden de praktiserende lægers vidende og uden patienternes samtykke. 

Kulturminister Marianne Jelved vil alligevel give Rigsarkivet en kopi af vore data! Hun har søsat et lovforslag, som med tilbagevirkende kraft skal gøre det lovligt at udlevere vores følsomme og dybt personlige helbredsoplysninger til Rigsarkivet. Regeringen har travlt, og lovforslaget bliver måske vedtaget allerede i næste uge! 

Den 11. marts har Oplysningsforbundet May Day derfor lanceret en 5 min. film, som oplyser om de fatale konsekvenser, det kan få for borgerne, hvis de praktiserende læger tvinges til at opgive tavshedspligten overfor patienterne. 

Se filmen her:                                                                                  

Lægers Tavshedspligt

https://www.youtube.com/watch?v=mJ3YnWfWJDE

Vi opfordrer kraftigt jer alle til at melde jer ind i den nydannede ”Patientdataforening,” som kæmper for at bevare lægens tavshedspligt og patientens ret til selvbestemmelse over sine fortrolige helbredsdata.

Foreningens første mål er desuden at forhindre at Rigsarkivet får vore data! 

Medlemskab af foreningen er gratis. Og vi har brug for at blive mange for at blive hørt. Pt. har foreningen 512 medlemmer. Hjælp os med at blive tusind medlemmer! 

Du kan melde dig ind her: http://patientdataforeningen.dk  

Tryk på rubrikken ”Indmeldelse” under billedet. – Scroll derpå ned under teksten og tryk på ”knappen” P-medlem. (Du vil blive bedt om at opgive din fødselsdato. Den er nødvendig, hvis foreningen senere vil anlægge et gruppesøgsmål mod staten)

 


May Day

Til alle underskrivere af ”Nej til udlevering af dine helbredsdata uden samtykke.”

2015-03-04 01:37:25

 

Vi tillader os at kontakte dig, fordi Kulturminister Marianne Jelved har besluttet, at Rigsarkivet alligevel skal have en kopi af DAMD databasen, med alle danskeres ulovligt opsamlede oplysninger fra de praktiserende lægers computere. Kopien kan blive udleveret om få dage!

Dette er intet mindre end statsautoriseret hæleri og et overgreb mod befolkningens retssikkerhed. Marianne Jelved løber fra løftet om at slette DAMD databasen. DAMD der gennem 7 år ulovligt har indsamlet de oplysninger, du har givet din læge – skal alligevel i Rigsarkivet! Marianne Jelved siger, at hun vil lave en lov, så ingen kan få adgang til data de næste 120 år. Men denne lov kan ændres ved en ny folketingsbeslutning indenfor et år. (Hør om det i P1 17. feb.)

Vi har nu dannet en ny patientforening af både patienter og læger med det formål at forhindre, at vore ulovligt indsamlede fortrolige helbredsdata kommer i Rigsarkivet. Samt at bevare lægens tavshedspligt og patientens ret til selvbestemmelse. For at blive hørt skal vi være mange. Derfor opfordrer vi dig til at melde dig ind i den ny forening: 

Det er gratis (og man kan når som helst udmelde sig igen). Så hjælper du med at forhindre, at en kopi af vore ulovligt indsamlede helbredsdata kommer i Rigsarkivet! 

 

Venlig hilsen

Oplysningsforbundet May Day

Forebyggelses- og Patientrådet. FPR

P.S. Send link til denne side videre til familie og venner, og bed dem sprede det videre ud. Patientdataforeningen har brug for opbakning fra så mange som muligt.

 

Praktiserende læge Trine Jeppesen fortæller her om den ny Patientdataforening:

Kære alle

13. feb. 2015 er "Patientdataforeningen" blevet dannet.

Det er et fælles uafhængigt læge og patient initiativ, der arbejder for formålet at sikre tryg fortrolighed hos lægen og medbestemmelsesret over personlige helbredsoplysninger, i det moderne digitaliserede sundhedsvæsen. Et delformål er at forhindre ulovligt opsamlede data i fortsat at kunne gemmes og udnyttes i Rigsarkivet.

Det sidste års skandale med DAMD, viser at der skal kæmpes hårdt for retten til medbestemmelse og fortrolighed hos lægen. 

Derfor vil vi gerne bede om Jeres støtte. Vi har fået opbakning til sagen af landets absolut bedste advokat indenfor gruppesøgsmål. Det vil have en betydelig effekt, hvis denne advokat på vegne af en forening med en pæn størrelse, retter officiel henvendelse til myndigheder og fremsætter krav om fx at ulovligt indsamlede data kun kan havne i Rigsarkivet hvis der er givet individuelt samtykke. Samtidig er der mulighed for et regulært gruppesøgsmål, skulle der komme politisk beslutning om en kopi af DAMD i Rigsarkivet. (hvilket skete 17. feb.) Det er advokatens klare skøn at der er endog meget gode chancer for at vinde en sådan sag (Udtalt af manden, der har forfattet lærebogen om gruppesøgsmål).

Det er gratis at melde sig ind i foreningen. Vi forsøger at drive den på donationer.

 

Initiativet sender et signal om at patienternes stemme og de etiske principper er nødt til at få en plads og blive hørt i forhold til den fremtidige juridiske regulering af området. Vi risikerer at andre stærkere interessenter sætter barren for patientdatadeling fremover.

Vi har brug for at alle læger, der mener at disse formål er værd at kæmpe for, melder sig ind i foreningen som lægemedlem. Vi har brug for at alle patienter finder ud af at denne forening eksisterer og at man kan melde sig ind som patient medlem uden omkostninger. Jo flere vi bliver, jo mere gennemslagskraft.

På foreningens hjemmeside kan man printe en liste ud til indmeldelsesoplysninger, hvor man kan skrive sig på, hvis man ikke har adgang til PC. Disse lister kan sendes til

Læge Trine Jeppesen Amagerbrogade 172 2300 S

 

 

 

 

Patientdataforeningen | – for retten til fortrolighed!

Velkommen Velkommen til Patientdataforeningen I 7 år er alle danske patienters personlige oplysninger ulovligt og uden lægens vidende, hentet ud fra de praktiserende lægers computersystemer og samlet i databasen...

PATIENTDATAFORENINGEN.DK

NB. På Patientdataforeningens indmeldelsesside vil du bl.a. blive bedt om at opgive din fødselsdato. Grunden hertil er, at foreningen vil kræve medlemmernes data slettet fra DAMD databasen og Rigsarkivet, og fødselsdatoen er nødvendig for at identificere dine data i DAMD, og for om nødvendigt at kunne anlægge sag mod staten.

 

 


May Day og Forebyggelses-og Patientrådet.FPR



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.