Stop udvisningen af en integreret ung

Kære danske myndigheder

Vi, den danske befolkning vil ikke længere være med til, at udvise uledsagede børn og unge til livsfare og elendighed.

I lyset af de mange nye flygtninge der kommer til Danmark må vi ikke glemme de flygtninge, der længe har haft Danmark som base.  Vi må ikke glemme, at det ikke kun er i Syrien at der er usikkert at bo men at det også er lande som Afghanistan, Irak og Eritrea.  

Den afghanske præsident har op til flere gange anmodet om et udvisningsstop af afghanske flygtninge, da landet fortsat er for farligt at bo i – uden at dette er blevet hørt! Sidste gang udviste Danmark brødreparret Abolfaz og Vahid til Afghanistan tilbage i juni 2015. I dag er Abolfaz forsvundet og Vahid lever under farlige forhold.

I denne uge ønsker de danske myndigheder, at sende endnu en uledsaget ung til Afghanistan. Et land hvor han ikke længere har noget familie og hvor hans far blev dræbt.

Den unge mand hedder Morteza Ataei. En ung 21-årig mand der taler flydende dansk, har et stort netværk af venner og hvor han har fundet sikkerhed fra forfølgelsen de sidste 5 år.  

7 dage har Udlændingestyrelsen givet ham før han skal forlade Danmark, hvis ikke udvises han snarest efter den 24.9.2015. Begrundelsen: Morteza har trods sin manglende familiærtilknyt til Afghanistan, et flydende afghansk sprog og en alder over 18 år hvorfor de godt mener at han kan genetablerer et liv i Afghanistan.

Set i lyset af brødreparrets tragiske skæbne appellerer vi imod endnu en udvisning til et stadigt meget usikkert land.

Stop udvisning af Morteza Ataei

Skriv under og hjælp med at lægge pres på myndighederne, så Mortezas udvisning kan annulleres.  

 

For yderligere information kan du kontakte Vores Asylbørn på Facebook