STOP besparelser på vores børns skoler og SFO’er
Kommentarer
#1443
Vores skolebørn skal have de bedste vilkår for skolegang i Danmark.Vi har brug for flere ressourcer i skolerne, især pga alle de børn, der skal inkluderes.
Vi har brug for penge til materialer til at lave kreativ undervisninger.
Heidi Busk (Rødovre, 2024-05-10)
#1444
Jeg skriver under fordi børnene er vores fremtid. Fordi folkeskolen er grundlaget for sammenhængskraften. Det er i folkeskolen vi lærer hinanden og os selv at kende.Når der skæres på folkeskolen, så kan de ressourcestærke altid “bare” vælge en privatskole. Men det udhuler folkeskolens mulighed for at skabe stærke børnefællesskaber for alle børn.
Laura Friberg Nielsen (København, 2024-05-10)
#1454
Vores børn fortjener en bedre hverdag og samfundet har brug for robuste børn at bygge fremtiden på!Stence Ravn (Solbjerg, 2024-05-11)
#1459
Alle jeres besparelser går ud over mit barns trivsel. Han kan ikke få den støtte som han er blevet lovet, da støttelærerne bliver brugt som vikarer under sygdom, da der ikke er råd til vikarer.Rikke Andersen (Greve, 2024-05-11)
#1476
Jeg ser en tydelig forværring af skolegang = mistrivsel blandt flere og flere børn.pga alle de besparelser der har været gennem årene
Jette Hansen (6700 Esbjerg Ø, 2024-05-11)
#1480
.. fordi det handler om mennesker og der handler om manglende prioritering fra regerings side. Valg som yderligere besparelser på skole-undervisningsområdet er skadelige for trivslen og læringsmiljøet. Det er uforskammet overfor både børn og lærere. Prisen for det viser sig allerede som øget mistrivsel for både børn lærere/pædagogee og det er ganske enkelt utilstedeligt at der påtænkes at effektuere yderligere besparelser. Det skal STOPPES nu!Methe Pedersen (2000, 2024-05-11)
#1490
Børn og unges uddannelse er Danmarks fremtid.Astrid Friis (Albertslund, 2024-05-11)
#1493
Vi skal værne om vores børn.:-)Louise Borg lillethorup (Gedsted, 2024-05-11)
#1494
Flere hundrede personlige familier jeg har mødt eller talt med, har børn der ikke trives i den almene skole fordi rammerne ikke passer til dem.Skolerne har sjældent mulighed for at sætte de rigtige indsatser ind, når behovet viser sig.
Børnene bliver mærket for livet, med belastningsreaktioner og traumer, og familierne går i opløsning fordi hjælpen udebliver eller tilbydes for sent til barnet.
Tidlig indsats betaler sig på den lange bane, menneskeligt, økonomisk og samfundsmæssigt.
Elizabeth Trøstrup Christensen (Hillerød, 2024-05-11)
#1501
Jeg skriver under fordi området er presset totalt i bund. Vi rammer de svageste i samfundet. Og vil tvinge flere privatskoler frem.Men ikke kun skole og sfo også klub skal bevares.
Så er børnene vores samfunds fremtid, hvad du putter i det, får du retur 10fold.
Nanna Lippert (Hasselager, 2024-05-11)
#1533
Der er mange grunde.Børnene er vores fremtid. Vi får flere udfordrede børn, som ikke får den nødvendige hjælp. Det er syn for dem, deres kammerater, lærer, pædagoger og vores samfund. Tidlig indsats er det optimale.
Christina Pihl (Præstø, 2024-05-11)
#1544
Mine børn går i folkeskole og SFO og fordi vi derved mærker besparelserne dagligt.Nanna Nike Kindtler (Kønenhavn, 2024-05-11)
#1566
Mit ældste barn, der nu er ved at afslutte 9.klasse, var prøveklud for den "nye skolereform" da han startede i 0.klasse og har mærket konsekvenserne af den. Håber min yngste, der lige nu går i 7., når at få lidt bedre vilkår de sidste par år han er i skole.Eva Angelica Juul-Eistrup (Aalborg, 2024-05-12)
#1573
Fordi nok er nok og vi er et rigt land og det derfor ikke kan bære rigtigt at skolerne ikke har råd til fx buskort, så børnene kan komme på ekskursion.Charlotte Tranberg (Dragør, 2024-05-12)
#1579
Børn og ungdom forud før økonomiNiels Kristensen (Borup, 2024-05-12)
#1588
Fordi jeg allerede synes vi kan mærke besparelser nu og kan se hvilke krumspring de i sfo især må gøre for at få det hele til at løbe rundt med for få voksne og manglende opmærksomhed. At jeg har godt fungerende børn priser jeg mig lykkelig for. Hvis ikke ville jeg have ondt i maven over om mit barn ville blive set. Tak for dette initiativ!Sarah Krogh (Roskilde, 2024-05-12)
#1596
Folkeskolen har brug for stabilitet. Stabilitet for eleverne så de kan føle sig trygge og glade. Stabilitet for medarbejderne så de kan beholde deres arbejdsglæde. Stabilitet så der kan arbejdes med langsigtet indsats for god trivsel og læring, på måder der er tilpasset de enkelte skoler.Der er et kæmpe stort behov for at bryde den spiral vi ser nu, hvor flere og flere børn og unge bliver segregeret ud i dyre specialtilbud, hvilket udhuler økonomien i almen skolen, som igen medfører at flere elever ender i mistrivsel og så kører spiralen derned af.
Hans Sonne Lund (Store Merløse, 2024-05-12)