Nej til færre pædagoger i Allerød, igen.

Kære byrådsmedlem  

Så står vi her igen. Det er et lille års tiden sidst. Og hvad har vi så lært, og hvad har ændret sig?   

Dengang begyndte min hustru og jeg vores indlæg med ”….hvordan skal vores dedikerede pædagoger udvikle vores børn, når de ikke engang har tid til at trøste dem og tørre dem i røven? Dette er i forvejen et vilkår i vores institutioner – også i Allerød Kommune. Vi lever med det, vi accepterer det, og forsøger desperat at hente vores børn så tidligt, som vores arbejde tillader. Vi klarer den, og os der kan, arbejder gerne i de sene aftentimer. Både for børnene og for pædagogernes skyld.”  

Endvidere sagde viceborgmester Micki Dam i et opslag på Facebook den 12. oktober 2022, at “….Socialdemokratiet i Allerød prioriterer flere lærere, pædagoger og SOSU’er”  

Det er desværre ikke det, der ses. Besparelser er desværre stadigvæk et emne. I 2023 kaldes det effektivisering og innovationsforslag. Vi kalder det besparelser forklædt i nye klæder.   

Som politiker i Allerød kommune, må det vel også gøre noget ved jer at se den stigende utilfredshed på diverse fora, her i blandt Facebook?   

Som medlem af byrådet for venstre Michael Nørregaard selv beskriver det i et nyligt opslag “et af de store fællestræk til den offentlige drøftelse af de fremlagte forslag er næsten 100% nedgørelse/ kritik af forslagene” Det viser tydeligt, at vi borgere er ved at miste tilliden til jer, selvom vi er mange, der har stemt på netop jer.   

Og ovenstående kan svares tilbage med et kort: vi er trætte af besparelser på vores velfærd.  

Dette så vi også tydeligt ifbm. overdragelsen af den samlede forældrebestyrelse på tværs af klyngernes høringssvar til borgmesteren. Over 100 var mødt op en onsdag kl.8.15. Der er altså ikke blot tale om enkelte kritiske røster, som foregår på Facebook.   

Enten er I for dårlige til at kommunikere jeres budskab ud til os borgere, for vi oplever ikke meget håb for fremtiden og lyset for enden af tunnelen lyser fortsat afsindigt langt væk. Sådan føles det i hvert fald.   

Eller så er det tid til at kigge indad. Er der muligvis ikke andre veje at gå end alenlange forslag til besparelser på kernevelfærd?   

Hvorfor skulle vi som børnefamilie blive boende i sådan en kommune? Det tror jeg også mange tænker, hvorfor de gør. Vi gør i hvert fald. Hvordan skal kommunen blive attraktiv for familier, hvor de vigtigste i familien - børnene - får dårligere forudsætninger her end i vores nabokommuner?   I forvejen har Allerød kommune en af de højeste priser for en plads i daginstitution, men er samtidig én af de dårligste kommuner målt på den procentvise andel af pædagoger og pædagogiske assistenter i hele Danmark!  

Hvordan kan vi overhovedet bo i en by, der tænker så lidt på vores børns trivsel og behov?   

Min ældste datter har netop rundet de første 1000 dage af hendes liv, som alle ved er de vigtigste. Fremtiden vil vise, om hun klarede den på trods af de dårligere forudsætninger, Allerød kommune har givet hende. Men jeg gruer endnu mere for min yngste datter, som runder de 1000 dage omkring næste kommunalvalg. Som det ser ud nu, vil hendes forudsætninger være endnu dårligere, end min ældste, og det er på trods af, at der alene er 2 års forskel mellem dem. Bare ærgerligt lille pige.  

I taler om besøg af dronningen, I taler om kulturtorv og nye lejligheder nede i byen, men hvem skal gide at flytte derind? Du kan male en hundelort i guld, men det vil altid være en lort.   

Nok er lejlighederne nye og flotte, men kommunen er fattig - bogstaveligt talt - og fattig på kernevelfærd.   

I år kalder I det, effektiviseringer og innovationsforslag, men ordet innovativt beskrives i ordbogen som nyskabelse eller visionær tankegang.  

Men hvad er det visionære i, at vi igen skal spare på vores vigtigste område - børn og unge?  

Hvad er det visionære i, at vores børn med jeres besparelser vil savne tryghed og omsorg fra uddannede pædagoger, og savne faglige kompetencer til deres udvikling, og til at se barnet som det er?   

Hvad er det visionære i et fagligt fyrtårn? Børns dagligdag er fyldt med pludseligt opstået situationer. Skal børnene afvente, at medhjælperen har sparret med det faglige fyrtårn, før de tager korrekt hånd om situationen? Og den ekstra tid, der skal gå med sparring og læring fra det faglige fyrtårn, er tid der går fra vores børns tid med voksne omkring sig, hvilket betyder mindre omsorg, pleje og tryghed.   

Hvad er det visionære i at behandle vores børn som tal i et excelark, og ikke som levende væsener?  

Hvad er det visionære i, at flere af vores børn i fremtiden vil have flere psykiske og fysiske problemer, grundet de valg I vil træffe nu og her?   

Det ovenstående ses italesat af BUPL i forbindelse med sidste års nedskæring af pædagogandele, hvori de blandt andet skrev i debatindlægget Mange børn mistrives, og hvem skal hjælpe dem, at ”…i de kommende år kan det blive en udfording for Allerød Kommune, hvis de store besparelser bliver gennemført” og skriver videre ”Der efterlyses rammer, som er tilapsset børnenes behov og vilkår til pædagogerne, der gør, at vi kan møde børnene med ro, overksud og nærvær. Antallet af børn med mentale helbredsproblemer og psykiske diagnoser stiger, det øger dermed også kompleksiteten i det pædagogiske arbejde. Den mistrivsel man som barnoplever, kan følge med én og have betydning for én senere i livet. Indlægget bliver afsluttet med ”Så når der peges på at skære ned på pædagogantallet i Allerød Kommune, så vil det uden tvivl få store konsekvenser for kommunens børn og unge. Tag hånd om dem, de er vores fremtid”  

Børn har brug for uddannet personale, der kan få alle vores børn til at få mest muligt ud af netop det potentiale de har, men samtidig kan støtte og i samspil med børn og deres forældre, klare de udfordringer hvert barn kan have. Det kan være en ekstra indsats ift. det motoriske, psykiske, evnen til at være en del af en gruppe mv.  

Så jeg spørger igen. Hvad er det visionære i, at børn med udfordringer ikke opdages tidligt, eller ikke får den nødvendige indsats, grundet færre pædagoger?  

Hvad er det visionære i at pisse i bukserne for at holde varmen?  Ved at spare nu og her, når forskning viser at disse valg kan skabe et øget behov til børnene i fremtiden og derved større udgifter forbundet hertil?   

Hvad er det visionære i at være en af de dårligste kommuner målt på den procentvise andel af pædagoger og pædagogiske assistenter i hele Danmark?  

Hvad er det visionære i at være en kommune, hvor pædagoger søger væk fra, i stedet for at søge til? Pædagoger tiltrækkes af et stærkt fagligt miljø, og har brug for ligesindede kollegaer til sparring. Det har vi alle vel?   

For mig at se, er intet af det ovenstående visionært og viser ikke en by i udvikling - nærmere i afvikling.  

Det er jer, der kan vende dette, og det er jer der fortsat har muligheden for at vinde vores tillid tilbage. Benyt jer af det!  

Til gavn for vores børn nu og her, og i fremtiden, men også til gavn for alle os andre og til gavn for kommunen! 

På vegne af Allerød Kommunes forældre

Malene Cecilie Jacobsen og Nikolaj Nørgaard Jensen

Nikolaj Nørgaard Jensen    Kontakt forfatteren af dette andragende