Nedsæt hastighedsbegrænsningen ved Langesø sommerhusområde til 60 km/t.

Nedsæt hastighedsbegrænsning fra 80 km/t til 60 km/t på Hornbækvej fra Tikøb til Esrumvej og på Esrumvej fra Hornbækvej til Lottesmindevej.

Begrundelse:

Sommerhusområdet omkring Langesø er beliggende i et unikt naturområde, som skæmmes af trafikstøj fra tiltagende trafik og tiltagende tung trafik. Trafikstøj er for det første helbredsskadeligt, hvilket er bevist i utallige undersøgelser, men det er også det stik modsatte man ønsker og forventer i et sommerhus, hvor de fleste søger netop freden.

Der er ligeledes store problemer med trafiksikkerheden ved ind- og udkørsel til sommerhusområdet. Dårlig sigtbarhed grundet sving eller højdeforskelle på vejen, gør det til en daglig risiko at skulle ind og ud af kvarteret, eftersom der må køres 80 km/t ved alle de ind/udkørsler vi har.

Det bedste eksempel er udkørsel fra Enebærvej til Hornbækvej. Mange sommerhusejere bruger Enebærvej som primær ind/udkørsel til Hornbækvej. Fodgængere fra hele kvarteret krydser Hornbækvej her, for at komme over til busstoppestedet, eller for at komme til skoven og Gurresø.

Sigtbarheden er 4 sekunder i begge retninger, hvis forbikørende vel og mærke overholder hastighedsbegrænsningen. 4 sekunder til at sætte sin bil i bevægelse, dreje ind på Hornbækvej og komme op på 80 km/t. Men eftersom man ikke kan kigge til begge sider på én gang, har man reelt 3 sekunder. Vi har netop i dette kryds, for nylig haft en alvorlig ulykke med 2 totalskadede biler.

Det tager en normalt gående ca. 10 sekunder at krydse Hornbækvej. Med en sigtbarhed på kun 4 sekunder, så er det en ulykke der venter på at ske.

https://vimeo.com/839188604?share=copy

 

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Stig Günther vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...