Det er de færreste, som bliver ramt af en simpel "stress & depression", som bliver rask på 52 uger eller mindre. Dertil er den off. og kommunale hjælp for dårlig. I årevis får du ikke den hjælp, du har brug for. Den kommer først, når du er helt nede med nakken og halvdød. For sent.
Jeg gik ned med stress (og depression) samt en fyring af samme grund i 2006/07. Jeg prøvede at råbe kommunen op fra dag 1. Men fik først psykolog-hjælp fra sommeren 2011 og bostøtte fra efteråret 2011. Og nu er det op ad bakke. En times aktivitet koster 1-2 dages rekreation og søvn. Ligenu er jeg ved at flytte, og det kræver 2 måneders arbejde og rekreation. Så det er langtids-planlægning. For 6 år siden ville det have taget max. 2 døgn. Det var dengang, da jeg kunne arbejde 16-18 timer, og sove 3-4 timer, og være klar igen. Nu er det lige omvendt.
Jeg startede med at gå ned psykisk, med efterfølgende fysisk deroute. Hvordan er det så ikke for andre at gøre det omvendt. Fx. en kræftramt, som bliver truet psykisk når syge-dp. ophører, og der ingen penge er, måned efter måned. Hvordan skal man så blive rask? Du står tilbage som et afpillet psykisk & fysisk-skelet.

#6: Wintheric - SYGEDAGPENGE. Det tager længere end 52 uger.

Helbredelse på akkord kræver et stærkt helbred... lad os nu bare forsøgsvis antage, at regeringen ville spare helingstiden for brækkede knogler... man kunne spare mere end halvdelen af udgifterne ved at lade en brækket hofte hele på to uger i stedet for +6 uger